Anmeldelse af en arbejdsskade

Man kan på jobbet være udsat for, at man bliver ramt af et uheld, som gør, at man får en arbejdsskade. Dette er naturligvis rigtig træls, men heldigvis har man mulighed for at få økonomisk støtte, såfremt dette sker. En erhvervssygdom En erhvervssygdom kan skyldes de forhold som ens arbejde foregår under. Det vil sige, at sygdommen kan forekomme af rigtig mange forskellige årsager. En erhvervssygdom kan være rigtig mange ting, og den kan både være psykisk såvel som den kan være fysisk. Et eksempel på en erhvervssygdom kunne f.eks være tennisalbue, kroniske lændesmerter, prost-traumatisk belastningsreaktion eller lignende. Hvem har mulighed for at få erstatning ved en arbejdsskade? Hvis man har udført et stykke arbejde i sin fritid, så har man ikke mulighed for at få erstatning. Skaden skal være sket, mens man har arbejdet på en arbejdsplads og ikke i privat regi. Loven siger, at man har mulighed for at få erstatning uanset om arbejdet er varigt, eller det blot er et midlertidigt arbejde, som man har haft. Dette betyder samtidig også, at man også har mulighed for at få erstatning selvom arbejdet ikke er lønnet. Hvis man på sit arbejde bliver udsat for en sådan type af arbejdssygdom, …

Fastholdelse på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade

Det kan være rigtig svært at arbejde, hvis man er kommet ud for en alvorlig arbejdsskade. Det er meget forskelligt hvilke typer af skader, man kan blive påført under sit arbejde. Hvis man er kommet meget alvorligt til skade, kan man blive direkte uarbejdsdygtig, og hvis man blot har fået en mindre skade, kan det være, at man i stedet for blot skal holde en pause i en mindre periode, eller man skal skære ned i det timetal, man har på sin arbejdsplads. Man gør fra statslig side rigtig meget ud af at fastholde folks tilknytning til arbejdsmarkedet – især efter de har fået en arbejdsskade, og det skyldes, at det er en meget stor omkostning for staten såvel som kommunerne, når folk ikke er i arbejde. Derfor er der oprettet nogle såkaldte fastholdelsescentre, som går ind sager, hvor personer ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, uden der bliver foretaget nogle særlige tiltag. Fastholdelsescentret samarbejder med blandt andet jobcentre, forsikringsselskaber, arbejdsgivere og fagforbund. Man går ind og kigger på den enkelte persons situation, og det kan eksempelvis gøres ved møder på jobcentre, hvor der bliver lavet et samlet overblik over ens situation, samt en afklaring på, hvordan …