Regler for folkepension og arbejde

Folkepension er så godt som den eneste indkomst for mange danskere over 65 år. Men selv om du modtager folkepension, så er der fortsat mulighed for at arbejde ved siden af.   Hvis du vælger at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension, så skal du dog være opmærksom på at give besked om dette, da det kan påvirke det månedlige beløb som du modtager i folkepension. Dette er relevant, hvis du har indkomst ved såkaldt personligt arbejde. Ved personligt arbejde forstås, at du er lønmodtager eller er aktiv i egen virksomhed, der altså vil kunne påvirke dit grundbeløb, pensionstillæg og andre ydelser som varmetillæg, tillæg til medicin, tandbehandling og lignende. Foruden at give Udbetaling Danmark besked om din ændrede økonomiske situation, så er det naturligvis også nødvendigt at rette din forskudsopgørelse hos SKAT, hvis du påbegynder personligt arbejde ved siden af folkepensionen. I denne forbindelse kan du glæde dig over, at folkepensionister har et bundfradrag på 60.000 kroner årligt, hvilket altså vil sige, at de første 60.000 kroner som du tjener ved personligt arbejde ikke vil påvirke dit pensionstillæg. Bør du udskyde din folkepension? Folkepensionen består netop som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet kan umiddelbart være …