Kan man udskyde folkepensionen?

Folkepensionen er muligheden for at trække sig tilbage og nyde sit otium som dansk statsborger, når de 65 år er rundet. Men langt fra alle er klar til at lægge arbejdet på hylden, når brevet om muligheden for folkepensionen lander i postkassen. Derfor er det også muligt at udskyde sin folkepension, så du altså vælger at blive på arbejdsmarkedet nogle år endnu. For selv om det egentlig er muligt at have en indkomst ved såkaldt personligt arbejde foruden indkomst fra folkepensionen, så kan det i visse tilfælde langt bedre betale sig at udskyde folkepensionen. Er du eksempelvis aktiv i driften af din egen virksomhed, så vil dit grundbeløb i folkepensionen blive nedsat, når din personlige indkomst fra virksomhed overstiger et årligt fastsat beløb. Hvis du tjener mere end 531.600 kroner gennem din virksomhed årligt, så vil det faktisk resultere i, at du slet ikke vil kunne få grundbeløbet. Netop i dette tilfælde kan det være stærkt fordelagtigt at udskyde folkepensionen til man bliver passiv i driften af virksomheden eller i hvert fald lader arbejde og indkomst herfra blive mere beskedent. Hvis du vælger at udskyde din folkepension, så har du endvidere mulighed for at opnå, hvad der kaldes for opsat …