Folkepension – beregning af satser

Det kan være meget forskelligt, hvor stort et beløb, man har mulighed for at modtage i folkepension, og det er der flere årsager til. Det er ikke alle, der vælger at modtage folkepension med det samme, de har ret til dette. Der er nogen, som ganske enkelt vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet på trods af, at de har ret til at trække sig tilbage og få deres folkepension. Disse mennesker har mulighed for at opspare en del af deres folkepension, således at de får et tillæg til folkepensionen, hvis de på et senere tidspunkt vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Af den årsag, er det ikke alle pensionister, som får denne samme sats. Dog findes der naturligvis en grundsats, som alle folkepensionister har ret til at modtage, og grundsatsen er ens for alle. Hvor meget kan jeg forvente at modtage i folkepension? Der er et grundbeløb for folkepensionen, som ligger på 69.648 kr. Derudover man også mulighed for at få mere end det nævnte beløb. Man kan nemlig modtage pensionstillæg, hvis man er gift eller har en samlevende. Hvis man har det har man mulighed for at få et tillæg på 34.968 kr om året. Er man enlig, så …

Hvor meget kan jeg få i ATP?

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor meget man har mulighed for at få udbetalt. Beløbene kan svinge rigtig meget, og det afhænger i høj grad af hvilket arbejde du har. Det beløb du kan få i ATP svinger afhængig af hvor stor din indkomst er, og så afhænger det desuden også af, om du er selvstændig, eller om du er lønmodtager. ATP er en ordning, som er obligatorisk for alle mennesker. Man skal betale ind til sin ATP fra man er fyldt 16 år, og arbejder mindst 9 timer om ugen. Det man sparer op i ATP, har man herefter mulighed for at få udbetalt senere i livet. ATP har man mulighed for at få betalt fra den dag man bliver folkepensionist, og så til den dag man dør. Man har mulighed for at udsætte sin udbetaling til ATP indtil man fylder 75 år. Denne pension, som man har optjent igennem hele sit liv, vil typisk blive udbetalt som en månedlig ydelse. Hvis ATP-beløbet er under 2500 kr Hvis ATP-beløbet årligt er beregnet til at være på 2500 kr eller derunder, så får man udbetalt et engangsbeløb, som er beregnet ud fra kapitalværdien af de fremtidige egenpensionsrettigheder. …

Hvad er betingelserne for at få folkepension?

I Danmark har man mulighed for at modtage folkepension, når man når en bestemt alder. I Danmark skal man være minimum 67 år for at modtage sin folkepension. Det er dog ikke alle, som vælger at tage i mod deres pension så snart de har ret til at få den. Nogen vælger også at forblive på arbejdsmarkedet selv de opfylder betingelserne for at blive på arbejdsmarkedet. Hvis man gør dette, kan man få et særligt tillæg, hvis man f.eks vælger først at gå på pension når man er 70. I de 3 år, hvor man ellers ville have ret til at få folkepension, vil man i stedet for modtage et særligt tillæg. Hvilke krav stilles der, for at man kan få folkepension? Der stilles en række bestemt krav til dig, før at du kan få udbetalt din folkepension. Først og fremmest, så er det et must, at du er minimum 67 år gammel, før at du har ret til at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve af din folkepension. Betingelser for folkepension hvis man er udlænding Hvis  man er udlænding, er der en række betingelser, som gør sig gældende, for at man har mulighed for at få folkepension. Der …

Hvornår kan man gå på efterløn?

Efterløn er en social ydelse, som er blevet indført, for at man har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før man når pensionsalderen. Den 13. maj i år 2011, blev der lavet en “aftale om senere tilbagetrækning”. Dette har betydet, at der er sket væsentlige ændringer i forhold til de nuværende efterlønsregler. Dette har blandt andet haft en betydning for hvornår man kan gå på efterløn, hvor længe man skal betale til sin efterlønsordning samt hvordan reglerne for modregning af pension i efterlønnen ser ud. Alle disse ting er noget, som er blevet påvirket efter den 13. maj 2011. Du kan gå på efterløn hvis: Hvis du har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne Schweiz eller et landet EØS-land. Hvis du har indbetalt et efterlønsbidrag i mellem 25 og 30 år, hvor du har været medlem af en a-kasse. Hvis du fortsat nu er medlem af en a-kasse i efterlønsperioden, men du ikke betaler efterlønsbidrag. Hvis du kan opfylde de gældende betingelser for at få ret til a-dagpenge ved ledighed. Hvis du har fået indberettet værdien af din pensionsformue, når du har opnået efterlønsalderen. Hvis du er rask, og står til rådighed for det danske arbejdsmarked den dag, hvor …