Udbetaling af folkepension ved dødsfald

Hvis en af dine nærmeste er afgået ved døden som folkepensionist, og der udbetales folkepension, gælder der nogle lidt specielle regler for netop dette. Folkpension er en social ydelse, som man kun har mulighed for at modtage indtil den dag man dør. Hvis der er blevet udbetalt pension for tiden efter dødsfaldet har fundet sted, kan det pension, der er udbetalt for meget kræves tilbagebetalt fra dødsboet. Udbetaling af folkpension, hvis en samlever eller ægtefælle dør Hvis man kommer i den situation, at ens ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har man mulighed for at modtage efterlevelsespension. For at man har ret til at modtage efterlevelsespension, er det et krav, at den efterlevende part har haft fælles bopæl med den afdøde part, på det tidspunkt hvor vedkommende dør. I en periode på 3 måneder, bliver den afdøde persons pension udbetalt. Denne ydelse svarer til det beløb, som ægtefællen og den afdøde fik tilsammen før dødsfaldet. Det er denne ydelse, der bliver kaldt for efterlevelsespension. Denne ydelse kan kun udbetales, hvis både afdøde og den efterlevende modtager social pension, altså førtidspension eller folkpension. Hvis dette ikke er tilfældet, har man ikke mulighed for at modtage efterlevelsespension. Efterlevelseshjælp Udover efterlevelsespension, har man …

Kan udlændinge få folkepension?

Hvis man er dansk statsborger, har man mulighed for at modtage folkepension. Hvis man som udlænding er flyttet og nu er bosiddende i Danmark, har man også mulighed for at modtage folkepension her i landet, men for at det kan lade sig gøre, kræver det, at man kan leve op til nogle krav der stilles fra statens side. Hvilke krav gør sig gældende for, at man kan få folkepension som udlænding? For at du som udlænding kan få folkepension i Danmark, er det et krav, at du har indfødsret. Det er også det, der kaldes dansk statsborgerskab. Dog er der en undtagelse fra denne regel, som gør, at man har ret til at modtage folkepension, når man har været bosiddende i landet i mindst 10 år. De 10 år, hvor man skal have været bosiddende i landet, skal ligge imellem man er 15 år og til den alder, hvor man skal på pension. Heraf skal minimum 5 af disse år ligge umiddelbart før det tidspunkt, hvorfra der ydes folkepension. Hvis du er i stand til at leve op til ovenstående krav, har du mulighed for at modtage folkepension som udlænding. Hvor meget kan man som udlænding få i folkepension? Hvis …

Kan man udsætte sin folkepension?

Der er nogen folk, som godt kunne tænke sig at få udsat deres folkepension, og det kan skam også være ganske fornuftigt at få gjort dette. Hvis man vælger at gøre dette, så vil det være fordi, at man har et ønske om at fastholdt sin tilknytning til arbejdsmarkedet i et eller flere år efter, at man har ret til at modtage sin folkepension. Hvis man vælger at gøre dette, så har man faktisk mulighed for at udskyde sin udbetaling. Det skal forståes på den måde, at man kan optjene sig et tillæg til sin pension, når man på et tidspunkt gerne vil træde ud af arbejdsmarkedet. For at dette kan lade sig gøre, er det dog et krav, at man som minimum arbejder 1000 timer om året i den periode, hvor man opsparer et tillæg til sin pension. Det vil svarer til i omegnen af 19 timer ugentligt i gennemsnit (dog vil timetallet fra 2014 bliver nedsat, således man kun behøver at arbejde 750 timer om året, hvilket svarer til cirka 14,5 time pr uge. Man har kun mulighed for at få udsat sin folkepension i op til 10 år. Som du nok kan forestille dig, så kan det …

Folkepension – supplerende pensionsydelse og personlige tillæg

Mange folkepensionister tror, at de ikke har mulighed for at få ekstra ydelser sideløbende med deres folkpension. Det er dog langt fra sådan det forholder sig. Sideløbende med sin folkepension, har man nemlig mulighed for at modtage supplerende pensionsydelser samt personlige tillæg. Den supplerende pensionsydelse er desuden også det, som kaldes for ældrechecken. Hvor meget kan man som folkepensionist få i supplerende pensionsydelse og personlige tillæg? Hvor meget du kan få, når du er folkepensionist udover din almindelige folkepension afhænger rigtig mange af din situation. Når der skal gives personlige tillæg går man specifikt ind og kigger på den enkelte pensionists situation, og ud fra det, udregnes der et bestemt tillæg, som man kan få. Et supplerende tilskud udregnes i procent, og denne tillægsprocent kan variere mellem 0 og 100 procent. Det der afgør, hvor meget ens tillægsprocent er på, er hvor stor en indkomst man har. Hvis man er enlig og tjener over 65.300 / 66.500 kr om året (gældende for år 2013 og 2014) har man ikke mulighed for at få tillægsprocent. Hvis man derimod har en lav årlig indkomst som enlig, som ligger på 18.800 / 19.100 kr pr år, så kan du forvente at få 100% …

Hvad er ATP?

ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket er dem som administrerer den obligatoriske og lovpligtige pensionsordning. Det er desuden også dem, som administrerer Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Dette forkortes “SUPP”. Kort og godt kan man sige, at ATP er en tvungen pensionsopsparing, som alle mennesker skal have. Det er ganske enkelt et krav fra statslig side, at man har en ATP-opsparing. ATP som selvstændig Hvis man er lønmodtager, bliver ens ATP-bidrag trukket automatisk. Dette er dog ikke tilfældet, hvis man er selvstændig. Er man selvstændig bestemmer man selv, om man vil betale ind til sin ATP. Det er dog ikke et lovkrav, at man har en ATP, hvis man er selvstændig. Hvis man er selvstændig, så er det derimod et krav, at man betaler et beløb ind pr. ansat man har. Det kan du læse mere om ved at gå ind og læse omkring ATP for selvstændige.   ATP er ikke noget man selv kan vælge, da det er en obligatorisk og lovpligtig pensionsordning for alle lønmodtagere, som er fyldt 16 år, og som arbejder minimum 9 timer pr uge, hos den samme arbejdsgiver. ATP er en ordning der bliver finansieret af lønmodtagere såvel som arbejdsgivere. Denne finansiering …

Hvor meget kan jeg få i folkepension?

Folkepension er lavet for at sikre, at alle danske borgere som er over 65, og forlader arbejdsmarkedet har adgang til en indtægt. Det er en forholdsvis stor procentdel af den danske befolkning, som er på folkepension, da der i 2012 var hele 990.000 danske statsborgere, som er på folkepension. Hvor meget og hvornår man kan få folkepension, er blevet ændret flere gange, og er et meget omdiskuteret emne blandt de danske politikere. Så meget kan du få i folkepension Der findes et grundbeløb, som alle folkepensionister kan få, som er på minimum 69.648 kr. Derudover kan man også få tillæg. Det årlige samlede beløb der gives i folkepension sammenlignet med andre sociale ydelser er forholdsvis lavt, men er lavet, da man går ud fra, at de fleste folkepensionister må have opbygget en mindre formue i kraft af deres alder. Dog kan der naturligvis være folk som ikke har dette, og der er naturligvis også forskellige pensionstillæg, som gør, at man kan hæve det samlede beløb man får til at være højere end 69.648 kr om året. Pensionstillægget for gifte/samlevende er på 34.968 kr. Beløbet er højere, hvis du er enlig folkepensionist. Hvis du er enlig folkepensionist, får du et beløb, …