Krav til kontanthjælpsmodtagere

Der stilles fra kommunens side en række krav til hvad man skal gøre, når man modtager kontanthjælp fra kommunen. Nogle af de ting, der stilles krav til er blandt andet ens egen indsats i forhold til at være jobsøgende. Det er ganske enkelt et krav, som stilles fra statens side, at alle der er på kontanthjælp skal være jobsøgende, og såfremt der kommer et job med fair og rimelige krav, har du faktisk pligt til at tage imod jobbet.

Når du skal have kontanthjælp kræver det også, at du er myndig og er fyldt 18 år. Derudover skal du også være tilmeldt det lokale jobcenter. Hvis du ikke er det, har du ikke nogen mulighed for at modtage din kontanthjælp.

Det sociale liv påvirker kontanthjælpen

Et statsligt krav hedder, at der skal være sket en såkaldt social begivenhed, for at du har ret til at få din kontanthjælp. En social begivenhed kan være mange ting. Dog er nogle af de hyppigste blandt andet skilsmisser eller tab af forsørger. Det kan også være langvarig sygdom eller naturligvis arbejdsløshed.

Det er desuden også et krav, for at du kan få kontanthjælp, at du ikke er i stand til at skaffe den fornødne forsørgelse, f.eks ved at bruge af sin formue eller ved at tage et hjælp. Ægtefæller har en gensidig forsørgerpligt i et sådan tilfælde.

Formue som kontanthjælpsmodtager

Staten har lavet en regel, som gør at man som borger ikke kan få kontanthjælp, hvis man har en formue, som er større end 10.000 kr, hvis man bor alene, og 20.000 kr, hvis man har en samlever. Grunden til at denne regel er indført er fordi, at staten vil have, at man skal bruge af sin formue, hvis man ikke længere har et job. Hvis man på et tidspunkt kommer ned og får en formue som er under 10.000 kr som enlig eller 20.000 kr med sin samlever, har man ret til at modtage kontanthjælp fra staten.

Så alt i alt kræver det blot, at man er aktivt jobsøgende, og at man tager det arbejde, som der måtte komme.

Hvis du gerne vil vide mere omkring krav til kontanthjælp, kan du læse mere om det på Borger.dk.


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Svar på spørgsmålet før du kan sende din kommentar * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.