Regler for ledige på barsel

Barselsdagpenge er til dig, der er ledig og modtager arbejdsløshedsdagpenge fra din a-kasse, men skal på barsel.

Når du modtager eller skal til at starte på at modtage barselsdagpenge, så er der en række regler og krav som du skal være opmærksom på.

Hvis du vil søge om barselsdagpenge, så skal du melde dette til din a-kasse senest 8 uger efter fødslen. Herefter vil din a-kasse give Udbetaling Danmark besked, der står for at udbetale blandt andet barselsdagpenge. Udbetaling Danmark vil fremsende dig et brev om søgning af barselsdagpenge, hvor du skal sende en række oplysninger senest 8 uger efter modtaget brev. Når din ansøgning er blevet bearbejdet og godkendt kan du med god samvittighed gå på barsel, hvor du vil modtage dine barselspenge sidste torsdag i hver måned, eller hverdagen før hvis den pågældende torsdag er en helligdag. Hvor længe du har mulighed for at holde barsel er et større regnestykke, hvor det handler om at holde tungen lige i munden. Som mor vil du kunne holde såkaldt graviditetsorlov med barselsdagpenge 4 uger før den forventede fødsel.

Der er dog mulighed for at gå på graviditetsorlov før tid, hvis din læge mener, at der er en øget risiko for enten dig eller dit ufødte barn. I dette tilfælde skal du give din a-kasse besked senest 8 uger efter fødslen, og de vil så anmelde det hos Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark vil fremsende en lægeattest som din læge skal udfylde og sende retur. Efter fødslen er der 2 ugers obligatorisk barselsorlov som du altså skal afholde som mor, hvorefter du har 12 ugers barselsorlov. Er du derimod far til barnet, så har du mulighed for at holde fædreorlov med barselspenge, hvor du ligeledes har 2 ugers barsel lige efter barnet er født.

Når barnet er 14 uger, så har I begge mulighed for at holde forældreorlov i 32 uger, altså 64 uger til sammen, hvor det dog kun 32 af ugerne, at I kan modtage barselsdagpenge. Hvis du er mor, så vil du starte på de 32 ugers orlov, når barnet er 14 uger, hvorimod du som far godt kan starte på forældreorlov tidligere. Det kan umiddelbart virke uoverskueligt, hvordan de 32 uger med barselsdagpenge skal fordeles mellem de nybagte forældre, og det kan i så fald være en god idé at kontakte din a-kasse, der kan hjælpe med at træffe den helt rette beslutning.


At udskyde eller forlænge barselsorlov

Når du modtager barselsdagpenge, så kan du som udgangspunkt ikke udskyde din barselsorlov, men der er dog en undtagelse. Hvis du får en job, når du er på barsel, så vil du kunne udskyde den orlov, som er tilbage, hvis du vil. Er du i den uheldige situation, at dit barn bliver indlagt på sygehuset inden for de første 46 uger efter fødslen, så kan du forlænge din orlov med den periode, hvor dit barn er indlagt, dog maksimum 3 måneder. Er dette tilfældet, så skal du sende dokumentation fra sygehuset til Udbetaling Danmark, der herefter vil sørge for, at du fortsat modtager dine barselsdagpenge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Svar på spørgsmålet før du kan sende din kommentar * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.