Men langt fra alle er klar til at lægge arbejdet på hylden, når brevet om muligheden for folkepensionen lander i postkassen. Derfor er det også muligt at udskyde sin folkepension, så du altså vælger at blive på arbejdsmarkedet nogle år endnu.

For selv om det egentlig er muligt at have en indkomst ved såkaldt personligt arbejde foruden indkomst fra folkepensionen, så kan det i visse tilfælde langt bedre betale sig at udskyde folkepensionen.

Er du eksempelvis aktiv i driften af din egen virksomhed, så vil dit grundbeløb i folkepensionen blive nedsat, når din personlige indkomst fra virksomhed overstiger et årligt fastsat beløb.

Hvis du tjener mere end 531.600 kroner gennem din virksomhed årligt, så vil det faktisk resultere i, at du slet ikke vil kunne få grundbeløbet.

Netop i dette tilfælde kan det være stærkt fordelagtigt at udskyde folkepensionen til man bliver passiv i driften af virksomheden eller i hvert fald lader arbejde og indkomst herfra blive mere beskedent.

Hvis du vælger at udskyde din folkepension, så har du endvidere mulighed for at opnå, hvad der kaldes for opsat pension.

Når du udskyder din pension, så kan du nemlig optjene en venteprocent, der senere vil blive omregnet til et tillæg, der betyder at dit månedligt udbetalte beløb fra folkepensionen vil være højere, når du vælger at modtage den.

Men for at nyde godt af en opsat pension, så skal du dog være opmærksom på, at der er et krav om, at du skal have minimum 750 timers arbejde årligt i den tid, hvor folkepensionen udskydes.

Arbejdet skal kunne dokumenteres i form af eksempelvis lønsedler eller, hvis du er selvstændig, erklæring om, at dette beskæftigelseskrav opfyldes.

Hvor højt tillægget fra venteprocenten er, afgøres af hvor længe du vælger at udskyde din pension samt hvor gammel du er, når du vælger at modtage din folkepension.

Dog kan folkepensionen maksimum udskydes i ti år, og der er mulighed for at udskyde á to perioder. Altså har du mulighed for til en vis grænse at veksle mellem at være aktiv på arbejdsmarkedet og modtage din folkepension.

Husk at give besked

Det kan være svært at gennemskue, hvilken løsning der passer dig og din arbejdssituation, og det kan derfor være en god idé at konsultere Udbetaling Danmark med dine overvejelser og ønsker, så I sammen kan finde den helt rette løsning for dig.

Uanset hvad du ender med at beslutte dig for, så skal du være opmærksom på, at både Udbetaling Danmark og SKAT har de aktuelle oplysninger om din indkomst, så din folkepension bliver reguleret herefter.

Vælger du at arbejde ved siden af din folkepension, så kan du nyde godt af fradraget på 60.000 kroner årligt, der betyder at de første 60.000 kroner du tjener ikke vil påvirke dit pensionstillæg.

Endvidere bør du holde dig opdateret hos Udbetaling Danmark om den årlige maksimumsgrænse for indkomst ved personligt arbejde, så du ved om du modtager fuldt grundbeløb eller ej.

Indlægget Kan man udskyde folkepensionen? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Når du fylder 65 år, for nogles tilfælde op til 67 år, har du muligheden for at søge om folkepension, hvilket du vil få brev om fra Udbetaling Danmark.

Der er dog visse betingelser, der skal opfyldes for at du kan modtage folkepension. Først og fremmest skal du være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark, men endvidere er det også et krav, at du skal have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år.

Hertil er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at det i særlige tilfælde ikke er nødvendigt at opfylde alle tre krav, hvor andre regler gør sig gældende.

Dette kan eksempelvis omhandle dig, hvis du er bosiddende i udlandet, er EU-statsborger eller hvis du er flygtning.

Men generelt set er de tre betingelser tommelfingerreglen for modtagelse af folkepension i Danmark, hvor det dog er meget forskelligt hvor stort et beløb, der månedligt modtages. Dette kommer an på din helt unikke situation, hvor flere faktorer spiller ind.

Hvor meget modtager man i folkepension?

Her er både tale om et grundbeløb samt et pensionstillæg, hvis størrelse bland andet afgøres af om du er enlig eller gift/samlevende.

For at kunne modtage det absolut maksimale beløb, så stilles der krav til, at du har boet i Danmark i minimum 40 år fra du fyldte 15 år, og at du endvidere ikke har optjent sociale pensionsrettigheder i udlandet.

Men selv hvis du ikke har boet i Danmark i disse 40 år, så kan du med al sandsynlighed godt modtage folkepension alligevel, men her er bare ikke tale om det fulde beløb. Tværtimod vil du så kunne modtage, hvad der kaldes for brøkpension, hvilket vil sige, at du modtager en brøkdel af det fulde beløb. Hvor stor en del afgøres af din situation, og hvor længe du har boet i Danmark.

Noget andet der ligeledes kan være afgørende for din folkepension, er eventuelt arbejde. Det er faktisk tilladt at arbejde samtidig med at der modtages folkepension, men dog ikke uden visse konsekvenser. Som lønmodtager eller hvis du er aktiv i driften af egen virksomhed, så kan indkomsten påvirke både grundbeløbet samt pensionstillægget, hvilket du naturligvis bør være opmærksom på.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, og du kan dermed glæde dig over et årligt bundfradrag på 60.000 kroner, hvilket vil sige at de første 60.000 kroner du tjener ikke vil påvirke dit pensionstillæg. Hvis du fortsat har spørgsmål eller blot vil have uddybet nogle informationer om dine muligheder for folkepension, så kan du læse meget mere online eller ringe til kundeservice, der kan hjælpe dig.

Ellers skal du blot læne dig tilbage og vente på brevet fra Udbetaling Danmark, der lander i din postkasse cirka to måneder før du når pensionsalderen, hvor du kan finde nærmere information om, hvorledes du søger om folkepension.

Indlægget Hvem kan få folkepension? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.