En erhvervssygdom

En erhvervssygdom kan skyldes de forhold som ens arbejde foregår under. Det vil sige, at sygdommen kan forekomme af rigtig mange forskellige årsager. En erhvervssygdom kan være rigtig mange ting, og den kan både være psykisk såvel som den kan være fysisk.

Et eksempel på en erhvervssygdom kunne f.eks være tennisalbue, kroniske lændesmerter, prost-traumatisk belastningsreaktion eller lignende.

Hvem har mulighed for at få erstatning ved en arbejdsskade?

Hvis man har udført et stykke arbejde i sin fritid, så har man ikke mulighed for at få erstatning. Skaden skal være sket, mens man har arbejdet på en arbejdsplads og ikke i privat regi.

Loven siger, at man har mulighed for at få erstatning uanset om arbejdet er varigt, eller det blot er et midlertidigt arbejde, som man har haft. Dette betyder samtidig også, at man også har mulighed for at få erstatning selvom arbejdet ikke er lønnet.

Hvis man på sit arbejde bliver udsat for en sådan type af arbejdssygdom, så har man mulighed for at få erstatning, og det er meget forskelligt hvor meget man har mulighed for at få i erstatning.

Der er rigtig gode muligheder i forhold til erstatning og lign. her i landet.

Dog starter enhver af disse sager omkring arbejdsskader altid ud med en anmeldelse, og det gøres den dag i dag elektronisk.

Hvor kan jeg anmelde en arbejdsskade?

Hvis du ønsker at anmelde en arbejdsskade, så kan du gøre dette elektronisk ved at gå ind på denne hjemmeside. Så snart du har anmeldt din arbejdsskade, vil du elektronisk få svar på din anmeldelse så hurtigt som muligt.

Hvis du godt kunne tænke dig at få endnu mere uddybende information omkring hvordan du anmelder en arbejdsskade, og hvor du kan gøre dette, så kan du gå ind på Arbejdsmiløjviden.dk, for at finde mere information omkring dette.

Indlægget Anmeldelse af en arbejdsskade blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Man gør fra statslig side rigtig meget ud af at fastholde folks tilknytning til arbejdsmarkedet – især efter de har fået en arbejdsskade, og det skyldes, at det er en meget stor omkostning for staten såvel som kommunerne, når folk ikke er i arbejde.

Derfor er der oprettet nogle såkaldte fastholdelsescentre, som går ind sager, hvor personer ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, uden der bliver foretaget nogle særlige tiltag. Fastholdelsescentret samarbejder med blandt andet jobcentre, forsikringsselskaber, arbejdsgivere og fagforbund. Man går ind og kigger på den enkelte persons situation, og det kan eksempelvis gøres ved møder på jobcentre, hvor der bliver lavet et samlet overblik over ens situation, samt en afklaring på, hvordan ens nuværende situation ser ud rent økonomisk.

Et jobcenter kan blandt andet hjælpe dig med at finde nogle alternative jobs, hvor du f.eks har mulighed for at sidde ved en computer i stedet for at lave hårdt fysisk arbejde, hvis du har fået en skade, der gør, at du ikke er i stand til dette, og det er derfor, at fastholdelsescentrene samarbejder rigtig meget man f.eks de jobcentre, der ligger rundt omkring i landet.

Hvis du er interesseret i mere information omhandlende fastholdelse på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, så kan du tage et kig på SFI.dk, hvor du kan finde flere gode og nyttige informationer omkring dette.

Indlægget Fastholdelse på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade blev først udgivet på Socialeydelser.dk.