Derfor er der opstået disse fleksjob-ordninger, så hvis du af en eller anden grund ikke længere kan arbejde på fuld tid, men dog godt kunne tænke dig at forblive på arbejdsmarkedet på lavere tid end før, så læs med her, og bliv klogere på de regler der er lavet omkring fleksjob i Danmark.

Fleksjobreformen pr. 1. Januar 2013.

Den 19. december 2012 blev der af Folketinget lavet en ny reform for førtidspensionister og fleksjobbere.

Fra denne dato gælder der en regel, som siger, at for at man kan modtage fleksjobydelsen i 2013, så er det et must, at man er under 65 år gammel, og at man har væsentlige eller varige begrænsninger i sin evne til at arbejde. Det er et af de helt basale krav der stilles, for at man kan modtage fleksjob-ydelse i Danmark.

Derudover har man også mulighed for at modtage et tilbud omkring fleksjob, hvis men på et tidspunkt har en meget begrænset arbejdsevne, som kan være grundet en skade eller lignende, men hvor der er mulighed for at man inden for en rimelig og overskuelig tidshorisont kan komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Altså skal denne skade eller skavank være kortvarig og udvikle sig i en positiv retning, med henblik på, at fleksjobberen kommer tilbage på det normale arbejdsmarked.

Et fleksjob kan kun oprettes hos en arbejdsgiver, som har sit hjemsted her i Danmark. Hvis man er ansat hos en arbejdsgiver som har hjemsted i Danmark, men hvor arbejdet foregår i et andet land, så er der nogle særlig regler, som gør sig gældende. Disse bør man forhøre sig om i sit lokale jobcenter.

Om man har ret til at få et fleksjob er en beslutning som afgøres af dit lokale jobcenter. Det er dem, som skal træffe en afgørelse omkring mulighederne for at få tilbudt et fleksjob i Danmark.

Hvor finder jeg mere information omkring fleksjobreglerne?

Hvis du efter at have læst ovenstående information omkring de gældende regler for fleksjob fortsat ikke har fundet svar på dit spørgsmål, så har du mulighed for at finde yderligere information på nettet. Der findes et hav af forskellige sider – dog står der rigtig meget god og relevant information, hvis du tager et kig på denne hjemmeside. Der kan du kort og godt finde alt hvad der er værd at vide om fleksjob samt gældende regler for folk med fleksjob.

Indlægget Regler for fleksjob blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Fleksydelse kan siges at være lidt det samme princip som efterløn. Dog er forskellen, at når man er på efterløn, arbejder man slet ikke, fordi man er ramt af en arbejdsskade eller lignende, som gør, at man ikke længere er i stand til at varetage sit arbejde, som man var før i tiden.

Hvis man har en fleksjobordning, så er det også fordi, at man ikke er i stand til at arbejde lige så mange timer på grund af nedslidning. Dog fortsætter man på arbejdsmarkedet, hvis man har et fleksjob. Dog er det blot i et væsentligt færre antal timer, man arbejder, når man har et fleksjob. Man har fra statslig side valgt at lave denne ordning, da det giver en mulighed for at fastholde sin plads på arbejdsmarkedet selvom man er delvist nedslidt. Dette er til gavn både for fleksjobberen og for staten.

Hvilke regler skal man overholde for at modtage fleksydelse?

Først og fremmest, så skal der tages stilling til, om du overhovedet er egnet til et fleksjob, og hvis du er det, så skal du have været vurderet egnet i minimum 3 måneder, for at du kan modtage ydelsen.

For at du kan få fleksydelse, så skal du have betalt fleksydelsesbidrag (hvis du klikker dig ind på linket, har du mulighed for at læse mere omkring fleksydelsesbidraget).

En tommelfingerregel er desuden også, at du skal have betalt ind til din fleksjobordning i minimum 30 år, for at du har ret til at modtage fleksydelse, og betalingen skal være startet senest på din 30-års fødselsdag.

Dog kan du under visse omstændigheder få ret til at modtage fleksydelsen efter mildere krav, såfremt du er født før den 1. januar 1978.

Et andet krav for at du kan modtage fleksydelse er desuden også, at dit pensionsselskab eller dig har indberettet den samlede værdi af dine pensioner til din kommune.

Derudover skal du i øvrigt være bosiddende i enten Danmark, Grønland, Færøerne, Schweiz eller i et andet land, som er en del af EU, eller som er et EØS-land.

Her kan du læse om reglerne for fleksydelse

Hvis du godt kunne tænke dig mere uddybende information, som omhandler reglerne for at modtage fleksydelse, så skal du klikke dig ind på Sampension.dk, hvor du kan læse meget mere information omkring fleksydelse i Danmark.

Indlægget Læs om reglerne for at få fleksydelse blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Man gør fra statslig side rigtig meget ud af at fastholde folks tilknytning til arbejdsmarkedet – især efter de har fået en arbejdsskade, og det skyldes, at det er en meget stor omkostning for staten såvel som kommunerne, når folk ikke er i arbejde.

Derfor er der oprettet nogle såkaldte fastholdelsescentre, som går ind sager, hvor personer ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, uden der bliver foretaget nogle særlige tiltag. Fastholdelsescentret samarbejder med blandt andet jobcentre, forsikringsselskaber, arbejdsgivere og fagforbund. Man går ind og kigger på den enkelte persons situation, og det kan eksempelvis gøres ved møder på jobcentre, hvor der bliver lavet et samlet overblik over ens situation, samt en afklaring på, hvordan ens nuværende situation ser ud rent økonomisk.

Et jobcenter kan blandt andet hjælpe dig med at finde nogle alternative jobs, hvor du f.eks har mulighed for at sidde ved en computer i stedet for at lave hårdt fysisk arbejde, hvis du har fået en skade, der gør, at du ikke er i stand til dette, og det er derfor, at fastholdelsescentrene samarbejder rigtig meget man f.eks de jobcentre, der ligger rundt omkring i landet.

Hvis du er interesseret i mere information omhandlende fastholdelse på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, så kan du tage et kig på SFI.dk, hvor du kan finde flere gode og nyttige informationer omkring dette.

Indlægget Fastholdelse på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Kommunen skal sammen med dig få udarbejdet en konkret plan for, hvorledes dit beskæftigelsesmål skal se ud, og det skal stå 100% klart beskrevet i jobplanen. Der skal fremgå et mål for, indenfor hvilken tidshorisont målet skal være nået. Hvis der sker nogle markante og væsentlige ændringer i ens situation, eller der forekommer ændrede forudsætninger for revalidenden til at nå sine mål på arbejdsmarkedet, skal jobplanen revideres. Herefter er det vigtigt, at planen efterfølgende bliver lavet skriftligt, og at den bliver godkende af begge parter, så alle er enige om jobplanens indhold.

Hvad indeholder en revalidering?

Når der skal foretages en revalidering, så giver kommunens jobcenter tilbud om en række forskellige ting. Der kan blandt andet komme tilbud om vejledning og opkvalificering, ansættelse med løntilskud samt virksomhedspraktik. Der er mange forskellige ting, som kommunen kan tilbyde, når der skal laves en revalidering, og ofte vil der være flere forskellige ting at vælge imellem.

Opfølgende samtaler med revalidenen samt kontaktforløb

Kommunerne gør rigtig meget ud af at sørge for, at der bliver fuldt op på de revalidender, som får udarbejdet en jobplan. Dette plejer kommunen at gøre ved at lave opfølgende samtaler, hvor man kommer ind og får snakket med en fra kommunen om hvordan det går i forhold til at få ført de planer man har fået udarbejdet i samarbejde med kommunen omkring jobplanen ud i livet.

Dette gøres for at hjælpe revalidenden så godt på vej som overhoved muligt med at få ført sine jobplaner til livs.

Hvor meget får jeg i revalidering, hvis jeg har fået lavet en jobplan?

Hvis man har fået udarbejdet en jobplan, og revalideringen sker i overensstemmelse med planen, så har man mulighed for at modtage den såkaldte revalideringsydelse. Det er en ydelse der er lavet for at hjælpe folk, som er på vej ind på arbejdsmarkedet ud fra deres jobplan.

Hvor meget man får i revalideringsydelse kan være forskelligt, og man kan desuden også komme til at modtage mindste elev-, praktik- eller lærlingeløn. Dog varierer det rigtig meget afhængig af den enkelte revalidends situation, og man kan i særlige tilfælde også modtage den overenskomstmæssige løn, der normalvis gør sig gældende for det arbejdsområde, som man er beskæftiget i.

Når der fastlægges hvor meget den enkelte revalidends skal modtage i revalideringsydelse, så tages der ikke hensyn til hvor stor en formue den enkelte har, og når der skal beskattes, så bliver man beskattet af sin revalideringsydelse med den almindelige skattepligtige indkomstskat. Dog betaler man ikke arbejdsmarkedbidrag, når man modtager revalideringsydelse.

Hvis man opgiver sin jobplan, vil man ikke længere kunne være i stand til at opfylde de krav, der stilles, til at modtage revalideringsydelse, og derfor vil man ikke længere være berettiget til at modtage ydelsen.

Hvor kan jeg finde mere information omkring revalidering med jobplan?

Kunne du godt tænke dig at finde mere information revalideringsydelsen med jobplan, så kan du finde information omkring dette ved at gå ind på Krifas hjemmeside.

Der er masser af interessant information og relevant viden at finde omkring revalideringsydelsen, og du kan finde ud af alt hvad der er værd at vide omkring revalidering.

Indlægget Revalidering med jobplan blev først udgivet på Socialeydelser.dk.