Uanset hvad livet byder dig af besværligheder, så er det vigtigt at have en økonomisk sikkerhed.

Mistet job

Heldigvis er det sådan i Danmark, at hvis man bliver ledige og mister sin indkomst, så har man krav på et minimum af økonomisk sikkerhed for at opretholde en levestandard – det kaldes kontanthjælp. Kontanthjælpen er med til at holde hånden under de ledige, som ikke er medlem af en a-kasse.

Bliv medlem af en a-kasse

Hvis du har høje månedlige udgifter, bør du vælge at blive medlem af en a-kasse. Kontanthjælpen er nemlig væsentlig lavere end dagpengene fra a-kasser.

Alle kan blive medlem af en a-kasse – både selvstændige, lønmodtagere og studerende kan blive medlemmer. Det koster et månedligt kontingent at være medlem, men til gengæld er du sikret med et noget højere beløb end kontanthjælpen, hvis du bliver ledig.

Du skal dog have været medlem af en a-kasse i minimum et år for at kunne søge om dagpenge.

Hvilken a-kasse skal du vælge?

Der findes flere forskellige a-kasser at vælge imellem. Nogle har specialiseret sig indenfor forskellige faggrupper som for eksempel ledelse, håndværkere, kontormedarbejdere og lignende, mens andre a-kasser er for alle faggrupper. Ens for dem alle er, at dagpengeydelsen er den samme.

Der kan også være forskel på a-kassernes andre tilbud og services som for eksempel kurser, efteruddannelser, hjælp til CV m.m. Her kan det godt betale sig at nærlæse, hvad de enkelte a-kasser tilbyder. Du finder en god oversigt her akasser.ekstrabladet.dk.

Når først du er inde i a-kasse systemet, kan du frit vælge a-kasse uden at miste din anciennitet.

Indlægget Føl økonomisk tryghed i hverdagen blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Det har gjort det endnu vigtigere at kende reglerne for dagpenge, som kan være en jungle af forskellige paragraffer når det omhandler ferie.

Læs her hvordan du lovligt kan holde ferie på dagpenge.

Kend reglerne for dine ydelser

Reglerne for dine sociale ydelser bestemmes af både din a-kasse og kommunen. Hvis du vil på ferie eller have et afbræk fra hverdagen, kan du:

1. bruge feriepenge som du har opsparet hos din arbejdsgiver
2. få udbetalt feriedagpenge, der optjenes i a-kassen
3. tage fri på din egen regning

Oftest har du som dagpengemodtager fri i weekenden og nogle gange også på helligdage. Det kommer an på reglerne for din a-kasse. Du skal dog melde ferie 14 dage før den første feriedag, for at være sikker på at det indberettes til kommunen.

Hvis du er i tvivl om din situation, kan du kontakte din a-kasse og få forklaret reglerne der påvirker dig specifikt.

Oplev din egen by

Hvis du gerne vil holde en kort ferie eller bare vil have et afbræk i hverdagen, kan du undersøge mulighederne for at holde ferie i din by.

Ved at tage på eventyr i din by, enten på et nyt hotel eller ved at opleve noget nyt, skaber du følelsen af at være på ferie samtidig med at du kan være til rådighed, hvis nogen skulle kontakte dig med job.

Derved får du også skabt et friskt pust i hverdagen, som kan gøre det lettere at være ledig, i stedet for at sidde i din egen stue hver dag.

Brug weekenden fornuftigt

Man må gerne rejse i weekenden som dagpengemodtager, og det giver mulighed for dagsudflugter og små getaways til vores nabolande som Sverige, Norge og Tyskland.

Du kan for eksempel slå et smut til Malmö eller Hamborg i en weekend, uden at det har indflydelse på dine dagpenge. Hvis du tager afsted en fredag eftermiddag kan du sagtens nyde en forlænget weekend i nye omgivelser, hvor du kan slappe helt af.

Hold ferie i Danmark

Du kan også vælge at holde ferie i Danmark og besøge regioner, du ellers ikke har set. Så kan du søge job samtidigt og tage til jobsamtale uden de store rejsemæssige problemer.

Specielt de danske øer kan give en fornemmelse af at være på ferie i udlandet. Så hvis du er interesseret i f.eks. at tage i sommerhus på Fanø, kan du klikke her og se muligheder i området.

Hvis I er et par stykker som vil afsted på forskellige dage i en uge, kan I eventuelt dele omkostningerne så sommerhuset hele tiden bruges, mens venner slutter sig til undervejs.

Du kan også selv slutte dig til familien eller venner på sommerhusferie, uden du tømmer din bankkonto.

Udlej din bolig i ferieperioder

Hvis du vil afsted i en længere periode, enten i Danmark eller udlandet, eller bare vil have mere plads i dit budget til at rejse, kan du undersøge mulighederne for at udleje eller dele bolig med andre.

Der er mange, som leder efter lejebolig i en kortere eller længere periode, og du kan hjælpe dem og samtidig dig selv ved at udleje et værelse eller hele boligen mens du er på ferie.

Husk dog at registrere denne indkomst, så du lige pludselig får en overraskende besked om tilbagebetaling af dagpenge.

Du kan liste din bolig som lejebolig ved at her.

Indlægget Sådan holder du ferie, mens du modtager dagpenge blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Når du modtager eller skal til at starte på at modtage barselsdagpenge, så er der en række regler og krav som du skal være opmærksom på.

Hvis du vil søge om barselsdagpenge, så skal du melde dette til din a-kasse senest 8 uger efter fødslen. Herefter vil din a-kasse give Udbetaling Danmark besked, der står for at udbetale blandt andet barselsdagpenge. Udbetaling Danmark vil fremsende dig et brev om søgning af barselsdagpenge, hvor du skal sende en række oplysninger senest 8 uger efter modtaget brev. Når din ansøgning er blevet bearbejdet og godkendt kan du med god samvittighed gå på barsel, hvor du vil modtage dine barselspenge sidste torsdag i hver måned, eller hverdagen før hvis den pågældende torsdag er en helligdag. Hvor længe du har mulighed for at holde barsel er et større regnestykke, hvor det handler om at holde tungen lige i munden. Som mor vil du kunne holde såkaldt graviditetsorlov med barselsdagpenge 4 uger før den forventede fødsel.

Der er dog mulighed for at gå på graviditetsorlov før tid, hvis din læge mener, at der er en øget risiko for enten dig eller dit ufødte barn. I dette tilfælde skal du give din a-kasse besked senest 8 uger efter fødslen, og de vil så anmelde det hos Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark vil fremsende en lægeattest som din læge skal udfylde og sende retur. Efter fødslen er der 2 ugers obligatorisk barselsorlov som du altså skal afholde som mor, hvorefter du har 12 ugers barselsorlov. Er du derimod far til barnet, så har du mulighed for at holde fædreorlov med barselspenge, hvor du ligeledes har 2 ugers barsel lige efter barnet er født.

Når barnet er 14 uger, så har I begge mulighed for at holde forældreorlov i 32 uger, altså 64 uger til sammen, hvor det dog kun 32 af ugerne, at I kan modtage barselsdagpenge. Hvis du er mor, så vil du starte på de 32 ugers orlov, når barnet er 14 uger, hvorimod du som far godt kan starte på forældreorlov tidligere. Det kan umiddelbart virke uoverskueligt, hvordan de 32 uger med barselsdagpenge skal fordeles mellem de nybagte forældre, og det kan i så fald være en god idé at kontakte din a-kasse, der kan hjælpe med at træffe den helt rette beslutning.

At udskyde eller forlænge barselsorlov

Når du modtager barselsdagpenge, så kan du som udgangspunkt ikke udskyde din barselsorlov, men der er dog en undtagelse. Hvis du får en job, når du er på barsel, så vil du kunne udskyde den orlov, som er tilbage, hvis du vil. Er du i den uheldige situation, at dit barn bliver indlagt på sygehuset inden for de første 46 uger efter fødslen, så kan du forlænge din orlov med den periode, hvor dit barn er indlagt, dog maksimum 3 måneder. Er dette tilfældet, så skal du sende dokumentation fra sygehuset til Udbetaling Danmark, der herefter vil sørge for, at du fortsat modtager dine barselsdagpenge.

Indlægget Regler for ledige på barsel blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Når man ophører som sygedagpengemodtager, kommer man tilbage på de normale vilkår, der er, når man er ansat på en arbejdsplads. I nogle tilfælde kan man også komme på en anden social ydelse. Det kunne f.eks være førtidspension, revalidering eller man kan komme til at modtage ressourceforløbsydelse. Hvad man får, når ens sygedagpenge ophører er meget forskelligt, og varierer fra person til person.

Varighedsbegrænsning i forbindelse med ophør og forlængelse af sygedagpenge

Den udbetaling der sker af sygedagpenge vil høre op, når der er blevet udbetalt sygdagpenge samt nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom i i mere end 52 uger inden for de sidste 18 forudgående måneder.

I de første 30 dage af sygeperioden, vil der i varighedsbegrænsningen ikke blive medregnet sygedagpengene eller den løn, som man har fået fra arbejdsgiver eller kommunen.

Det samme gør sig gældende i de perioder, hvor der på grund af graviditet, barsel eller adoption er blevet udbetalt.

For selvstændige er det ikke helt de samme regler, der gælder i forbindelse med ophør og forlængelse af sygedagpengene. Hvis man er selvstændig, skal man nemlig huske ikke at medregne de første 2 uger.

Konkret vurdering af kommunen af den enkelte situation

Når sygedagpengene ophører grundet varighedsbegrænsning, så skal kommunen lave en vurdering af, om man skal have ret til at modtage revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse førtidspension eller fleksjobydelse, og det er meget forskelligt hvordan der vurderes i de enkelte sager, og det afhænger i høj grad af, hvordan situationen ser ud for den enkelte. Derfor kan man ikke altid regne med, at man blot kan komme direkte på en anden social ydelse med det samme, at ens sygedagpenge ophører.

Hvis du gerne vil vide mere omkring sygedagpenge, kan du læse mere omkring emnet på DSA.dk, hvor der finde nogle meget velskrevne indlæg, som omhandler ophør såvel som forlængelse af sygedagpengeperioden.

Indlægget Ophør og forlængelse af sygedagpenge blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Det forholder sig sådan, at der er rigtig mange overenskomster, som giver lønmodtageren mulighed for at få løn under sygdom. Her har arbejdsgiveren mulighed for at få refusion fra den første fraværsdag efter 30 dage. De sygedagpenge, som den ansatte ville have ret til, vil arbejdsgiveren få udbetalt.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefraværet, så er det et must, at fraværet anmeldes til lønmodtagerens kommune inden for 5 uger efter den første fraværsdag, som den ansatte har. Dette gør sig i øvrigt også gældende i de tilfælde, hvor at fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden.

Mulighed for mindre virksomheder til at udbetalt sygedagpenge

Hvis en mindre privatvirksomhed har haft lønudgifter, som har ligget på under 7.008.750 kr, har man mulighed for at købe en forsikring. Den forsikring man køber, giver en mulighed for at få refusion af de sygedagpenge, der gives fra 2. sygedag, som den ansatte har. Dette beløb får man af den kommune, hvor den ansatte er bosat. Hvis arbejdsgiveren har en virksomhed, hvor de samlede lønomkostninger overstiger 8.650.800 kr årligt, vil arbejdsgiveren blive udelukket for muligheden til at tegne denne “forsikring”, hvor man får betalt beløbet, hvis en medarbejder er syg i mere end 1 dag.

Hvis man som mindre erhvervsdrivende ønsker at gøre brug af denne ordning, hvor man har mulighed for at få betalt sine ansattes sygedagpenge gennem en forsikring, så kan man tilmelde sig ordningen ved at tage kontakt til Statens Administration. Det gør man ved at udfylde en tilmeldingsblanket, som kan anskaffes i den kommune, hvor ens virksomhed ligger, eller den kan findes på Statens Administrations hjemmeside, som du kan finde ved at klikke her.

Find yderligere information om refusion til arbejdsgiver af sygedagpenge

Hvis du har brug for mere information, eller sidder du tilbage med flere spørgsmål som omhandler sygedagpenge og refusion til arbejdsgiver, så kan du finde yderligere information omkring emnet ved at gå ind på Statens-adm.dk. Der kan du finde svar på dine spørgsmål, som måtte vedrøre refusion til arbejdsgiver.

Indlægget Sygedagpenge – refusion til arbejdsgiver blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvordan kan jeg ansøge om at modtage barselsdagpenge?

Når du skal ansøge om at modtage barselsdagpengene, skal du have et ansøgningsskema fra kommunen. Denne ansøgning skal godkendes af kommunen, før at du kan få dine barselsdagpenge.

Betingelser for barselsdagpenge

Der stilles en række krav til dig, før at du kan modtage barselsdagpenge. For at du har ret til at modtage barselsdagpenge, skal du have været tilknyttet arbejdsmarkedet i minimum 13 uger før dit barselsfravær, og så skal du i de 13 uger have været beskæftiget i minimum 120 timer i alt. Du kan også have været ledig men med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og stadig modtage barselsdagpenge.

Der gælder lidt andre regler for selvstændige. Når man som selvstændig ønsker at modtage barselsdagpenge, skal man have arbejdet i minimum 6 måneder som selvstændig, og i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige arbejdstid, som gør sig gældende.

Hvor meget kan jeg modtage i barselsdagpenge?

Hvor meget man får i barelsdagpenge afhænger meget af hvor høj løn man har, og så afhænger det også af det timetal, man har. Man har maksimalt mulighed for at modtage 4005 kr om ugen i barselsdagpenge. Dette max-beløb ændrer sig ikke, blot fordi en forældre eventuelt har mere end 1 arbejde.

Hvem udbetaler mine barselsdagpenge?

Det er kommunen, som udbetaler dine barselsdagpenge. Dette gør de dog først, når din ansøgning om at modtage ydelsen er blevet godkendt.

Hvor har jeg mulighed for at læse mere omkring barselsdagpenge?

Hvis du skulle have flere spørgsmål, som du godt kunne tænke dig at få besvaret, så finder der en side, hvor der står rigtig meget brugbar og relevant information omkring barselsdagpenge på.

Siden hvor du kan finde et hav af gode og relevante informationer omkring barselsdagpengene på hedder raadtilpenge.dk. Hvis du går ind på siden og tager et kig, så vil du kunne finde svar på stort set alle spørgmål du måtte have, som er relateret til barselsdagpenge.

Indlægget Hvordan får man barselsdagpenge? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvad kræver det at få sygedagpenge?

De personer, som har ret til sygedagpenge er blandt andet lønmodtagere og ledige med ret til a-dagpenge. Derudover har selvstændige også mulighed for at modtage sygedagpenge.

Grunden til at ydelsen er blevet indført, er for at sikre, at hvis man en dag bliver uarbejdsdygtig, har man ret til at modtage sygedagpenge. Det er op til kommunen at afgøre, om man er tilstrækkeligt uarbejdsdygtig til at modtage ydelsen.

Det kræves også, at man skal opholde sig i Danmark, hvis man skal have ret til at få sygedagpenge. Dog findes der ganske enkelte undtagelser, som gør, at du kan modtage social sikring tværs over landegrænserne. Tag fat i dit lokale jobcenter, hvis du vil høre mere omkring dette.

Hvornår har man ret til at modtage sygedagpenge som lønmodtager?

Hvis du er interesseret i at modtage sygedagpenge, så har du mulighed for at modtage dette, hvis du har været beskæftiget hos en arbejdsgiver i 74 timer fordelt over de sidste 8 uger. Det skal vel at mærke være denne samme arbejdsgiver, du har været ved i disse 8 uger.

Kan du ikke opfylde dette krav, så har din arbejdsgiver ikke længere pligt til at yde sygedagpenge overfor dig.

Dog har du faktisk alligevel mulighed for at få sygedagpenge, selvom du ikke har været ansat hos din arbejdsgiver i særlig lang tid. Dette er dog sygedagpenge, som bliver udbetalt af kommunen og ikke af din arbejdsgiver.

For at du kan få udbetalt sygedagpenge af kommunen, er det et krav, at du kan dokumentere, at du har været tilknyttet arbejdsmarkedet uden afbrydelser i minimum et halv år før sygdommen indtræder.

I dette halve år, er det et must, at du har været aktiv på arbejdsmarkedet, og beskæftiget i minimum 240 timer, for at du kan få udbetalt sygedagpenge fra kommunen.

Der gælder andre regler i forhold til sygedagpenge, hvis du er selvstændig. Her har du også mulighed for at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, men det er nogle lidt andre krav der stilles. Det kan du læse mere om på NemRefusion.dk.

Sygedagpenge for ungarbejdere

Der er rigtig mange unge, som risikere at blive snydt for deres ret til at få sygedagpenge på deres arbejde. Hvis du er i en situation, hvor du er blevet syg som ungarbejder, og du har en ansættelseskontrakt, hvori der står, at du er ansat under 8 timer om måneden, bortfalder din ret til at modtage sygedagpenge. Derfor er dette en af de ting, som er meget vigtige at være opmærksom på, når du skal ud og have dig et arbejde som ung.

Mange unge bliver snydt af deres arbejdsgivere fordi de ikke kender disse regler der er omkring sygedagpenge.

Reglen er, at du inden for de sidste 8 uger skal have arbejdet i minimum 74 timer, før at du kan modtage sygedagpenge. Hvis du ikke har arbejdet i minimum 74 timer over de sidste 8 uger, vil din ret til at modtage sygedagpenge bortfalde. Derudover er det også et krav, at du har været ansat på en arbejdsplads i minimum otte uger inden du har ret til at modtage sygedagpenge i tilfælde af sygdom.

Normalvis får man en smule mindre i løn når man får sygedagpenge, som hvis man mødte op på sit arbejde. Dette gælder du ikke, hvis du er funktionær. Hvis du er funktionær, har du faktisk ret til at få fuld løn, i tilfælde af, at du bliver syg.

Hvis du gerne vil høre mere omkring sygedagpenge og vide mere omkring hvor meget du kan få, og hvornår du har ret til at modtage ydelsen, kan du læse mere omkring emnet ved at klikke her.

Indlægget Sygedagpenge for lønmodtagere blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Der findes forskellige typer af arbejdsløshedsforsikring. Den ene type er fuldtidsforsikring og den anden type er deltidsforsikring. Derudover er der også nogle specielle satser, hvis man er værnepligtig, eller hvis man har taget en erhvervsmæssig uddannelse med en varighed, som er på minimum 18 måneder.

Dagpengesatser for fuldtidsforsikrede

Hvis man har en fuldtidsforsikring får man 90% af sin tidligere indkomst, med undtagelse af, hvis man har haft en meget høj indkomst.

De højeste beløb man kan få, når man er på dagpenge er: 801 kr om dagen, 4005 kr om ugen eller 208.260 kr om året.

Dagpengesatser for deltidsforsikrede

De regler der gælder for deltidsforsikrede er, at man højest kan modtage 2/3 af de beløb, som fuldtidsforsikrede kan få. Det vil sige, at man kan få 2/3 af 801 kr om dagen, 2/3 af 4005 kr om ugen og 2/3 af 208.260 kr om året.

Dette svarer til, at man som deltidsforsikret kan modtage op til følgende op:

534 kr om dagen, 2670 kr om ugen og 138.840 kr om året.

Dagpengesatser for erhvervsmæssig uddannelse og værnepligtige

Hvis man har en erhvervsmæssig uddannelse med minimum 18 måneders varighed, eller man er værnepligtig, gælder der nogle specielle dagpengesatser.

Disse satser ligger på 657 kr om dagen, 3285 kr om ugen og 170.820 kr om året.

Krav for at få dagpenge

For at få dagpenge skal du være med i en a-kasse. For at du kan være med i en a-kasse stilles der en række krav til dig som person. Du skal blandt andet være fyldt 18 år, og være minimum 2 år fra folkepensionsalderen. Derudover skal du også være beskæftiget som lønmodtager, og du skal have gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, som har en varighed på minimum 18 måneder, eller du skal have en erhvervsgrunduddannelse, når din a-kasse modtager en ansøgning fra dig skriftligt omkring optagelse senest 2 uger efter din uddannelses afslutning.

Du kan også være med i en a-kasse hvis du driver din egen virksomhed, eller hvis du deltager aktivt i din ægtefælles selvstændige virksomhed. Du skal dog huske på, at hvis du er selvstændig erhvervsdrivende kan du udelukkende lade sig gøre at blive fuldtidsforsikret. En af de selvstændige a-kasser der findes hedder Dana.

Derudover kan værnepligtige eller folk der er ansat på værnepligtslignende vilkår kan også få dagpenge, eller hvis du udøver et kommunalt hverv. Eksempler på kommunale hverv er f.eks medlem af Folketinget, regeringen, Europa-Parlamentet, udvalgsformand, rådmand og borgmester.

De to forskellige typer af a-kasser du kan få er fuldtids- og deltidsforsikring. Hvis man er deltidsforsikret, men over en 12 ugers periode har arbejdet over 360 løntimer, er man nødsaget til at ændre sin forsikring til en fuldtidsforsikring. Man er ligeledes også nødt til at ændre sin forsikring fra deltid til fuldtid, hvis man som månedslønnet har haft en arbejdstids på over 390 løntimer indenfor de sidste 3 måneder.

Man kan godt ændre en fuldtidsforsikring til en deltidsforsikring, hvis man udelukkende ønsker at arbejde deltid.

Indlægget Dagpenge ved arbejdsløshed – hvad kan man få? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.