Dog er det den absolut eneste ydelse, du har mulighed for at have samtidig med, at du modtager efterlønsydelsen.

For at du kan få efterløn samtidig med at du modtager fleksydelse, så kræves det dog, at du kan overholde en række af de gælder, som gør sig gældende for, at du har ret til at få ydelsen. Der er flere forskellige regler, og i hovedtræk, så er det faktisk de samme regler der gælder i forhold til kravene til at modtage efterløn når man er på fleksydelse, som når man ikke er på fleksydelse.

Krav for at modtage efterløn

For at du kan få efterløn, så kræver det at du er medlem af en A-kasse, og at du har nået efterlønsalderen, som den dag i dag er på 60 år. Derudover skal ªdu også have betalt efterlønsbidrag. Dette er et must for, at du kan modtage efterløn, og det gælder også, når du modtager fleksydelse. Efterlønsbidraget skal du have betalt i minimum 30 år, og betalingen skal senest have været påbegyndt fra din 30-års fødselsdag.

Fra 2014 og frem til 2017 vil efterlønsalderen blive gradvist forhøjet, således at den ender på 62 år fra 1. januar 2014.

Derudover er det også et krav, at du er bosiddende i enten Danmark, på Grønland, Færøerne, Schweiz eller i et andet EØS-land, som er beliggende i EU.

Her kan du finde mere information om fleksydelse

Vil du gerne have mere information omkring fleksydelse, kan du tage et kig på Borger.dk, hvor der står rigtig mange ting, som er værd at vide omkring fleksydelse i Danmark.

Her vil du også kunne se flere forskellige informationer omkring hvornår man helt præcis kan gå på efterløn. Det er blandt andet noget som afhænger af hvordan man er født. På Borger.dk, har man desuden også mulighed for at læse mere information omkring, hvordan man kan indbetale til efterlønsordningen.

Indlægget Kan jeg få efterløn når jeg er på fleksydelse? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Den 13. maj i år 2011, blev der lavet en “aftale om senere tilbagetrækning”. Dette har betydet, at der er sket væsentlige ændringer i forhold til de nuværende efterlønsregler. Dette har blandt andet haft en betydning for hvornår man kan gå på efterløn, hvor længe man skal betale til sin efterlønsordning samt hvordan reglerne for modregning af pension i efterlønnen ser ud.

Alle disse ting er noget, som er blevet påvirket efter den 13. maj 2011.

Du kan gå på efterløn hvis:

Hvis du har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne Schweiz eller et landet EØS-land.

Hvis du har indbetalt et efterlønsbidrag i mellem 25 og 30 år, hvor du har været medlem af en a-kasse.

Hvis du fortsat nu er medlem af en a-kasse i efterlønsperioden, men du ikke betaler efterlønsbidrag.

Hvis du kan opfylde de gældende betingelser for at få ret til a-dagpenge ved ledighed.

Hvis du har fået indberettet værdien af din pensionsformue, når du har opnået efterlønsalderen.

Hvis du er rask, og står til rådighed for det danske arbejdsmarked den dag, hvor du modtager dit efterlønsbevis.

Hvis du er selvstændig, og gerne vil gå på efterløn

Hvis man er selvstændig, men gerne vil gå på efterløn, da man ikke ønsker at drive virksomheden videre i sin efterlønsperiode, skal man kunne dokumentere overfor sin a-kasse, at man ikke længere driver virksomheden. Det kan gøres ved udtrædelse af virksomheden, nedlukning eller ved overdragelse eller et salg.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Hvornår du kan gå på efterløn er i høj grad afhængig af hvor gammel du er. Jo senere du er født, jo senere har du ret til at gå på efterløn. Dette skyldes blandt andet også, at man har valgt at hæve alderen for folkpension fra 65 til 67 år, hvilket også har haft betydning for de personer, som de senere år har valgt at gå på efterløn.

Hvis du er født før den 31. december 1953, kan du gå på efterløn når du er 60 år.

Hvis du er født den 1. januar 1954 – den 30. juni 1954, kan du gå på efterløn når du er 60 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1954 – 31. december 1954, kan du gå på efterløn, når du er 61 år.

Hvis du er født 1. Januar 1955 – 30. juni 1955, kan du gå på efterløn når du er 61 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1955 – 31. december 1955, kan du gå på efterløn når du er 62 år.

Hvis du er født 1. Januar 1956 – 30. Juni 1956, kan du gå på efterløn, når du er 62 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1956 – 31. December 1958, kan du gå på efterløn, når du er 63 år.

Hvis du er født 1. Januar 1959 – 30. juni 1959, kan du gå på efterløn, når du er 63 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1959 – 30. Juli 1964, kan du gå på efterløn, når du er 64 år.

Hvis du er født 1. Juli 1964 eller senere, kan du gå på efterløn, når du er fyldt 64 år.

Hvis du godt kunne tænke dig at få mere information omkring efterlønnen generelt, heriblandt hvor meget du kan få mv., så har du mulighed for at læse mere omkring den sociale ydelse, hvis du går ind på CA.dk. Hvis du går derind og kigger, vil du kunne finde meget mere uddybende information omkring hvor meget du kan få i efterløn, og du kan også finde information omkring hvilke krav der stilles, for at du kan gå på efterløn.

Indlægget Hvornår kan man gå på efterløn? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvor meget kan jeg få som efterlønsmodtager?

Som udgangspunkt kan man sige, at der er 2 forskellige satser, som man har mulighed for at få, når man skal på efterløn, og satsen afhænger af, hvornår man går på efterløn.

Hvis man er født 1. januar 1956 – 30. juni 1959, og hvis man går på efterløn tidligere end 3 år får man har ret til folkepension, kan man maksimalt modtage 91 procent af dagpengesatsen.

Hvis man derimod er født den 1. januar 1956 eller på et senere tidspunkt, og man tidligst går på efterløn 3 år inden alderen for folkepension, får man en efterlønssats, som ligger på maskimalt 100% af dagpengesatsen.

Man skal huske på, når man gerne vil finde ud af hvor meget man kan modtage i efterløn, at der er forskel på, om man er fuldtidsforsikret, eller om man er deltidsforsikret. Hvis man kun er deltidsforsikret er det årlige efterlønsbeløb nemlig betydeligt lavere, end hvis man har en fuldtidsforsikring.

Som fuldtidsforsikret, hvor man har ret til at modtage 100% af dagpengesatsen, kan man modtage et beløb som ligger på 208.260 kr om året. Er man fuldtidsforsikret, men kun har ret til at modtage 91% af dagpengesatsen, kan man forvente at modtage et beløb på 189.540 kr om året .

Som deltidsforsikret er det nogle lidt andre satser der gælder. Her kan du, såfremt du har ret til at modtage 100 procent af dagpengesatsen få 138.840 kr om året. Er du derimod kun berettiget til at modtage 91 procent af dagpengesatsen, vil det årlige beløb ligge på 126.360 kroner.

Hvor kan jeg finde mere information omkring efterlønnen?

Hvis du er interesseret i at læse mere omkring efterlønnen, og vil du gerne vide mere om hvor meget du kan få udbetalt eller lignende, så kan du finde flere informationer omkring efterlønnen ved at gå ind på SM.dk, hvor der står alt hvad der er værd at vide omkring efterlønnen.

Indlægget Efterløn – hvor meget kan jeg få udbetalt? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Dog skal du dog overveje, om det ikke alligevel er en meget god idé, at betale ind til ordningen. Det kan nemlig være, at du på et tidspunkt får brug for den, og hvis du alligevel ikke skulle ske at få brug for den, har du mulighed for at få det beløb, som du har betalt ind til ordningen tilbage igen.

Du kan få dit efterlønsbidrag tilbage

Du har mulighed for at få dit efterlønsbidrag tilbage. Dette kan du få i flere forskellige situationer. Det kan du blandt andet få, hvis du, når du når en alder, hvor du har ret til at modtage efterløn, ikke ønsker at modtage ydelsen alligvel. Kort og godt kan du få dine penge tilbage, hvis du ikke ønsker en efterlønsordning på trods af, at du har betalt efterlønsbidrag.

Der findes dog også andre situationer, hvor du har mulighed for at få de penge, du har betalt i efterlønsbidrag tilbage. Det kan du blandt andet også få, hvis du tilkendes førtidspension.

Hvor meget skal man betale i efterlønsbidrag?

Hvis du vælger at betale ind til efterlønsordningen, så skal du betale et beløb, som i 2013 er på i alt 5604 kroner pr. år.

Det er dog ikke alle, som skal betale ind til efterlønsordningen.

Man er nemlig fri for at betale efterlønsbidraget, såfremt man er under 30, har fravalgt efterlønsordningen, ikke har ret til efterløn eller hvis man er overgået til efterløn.

Find flere informationer om efterlønsbidraget

Hvis du gerne vil have flere informationer omkring efterlønsbidraget, eller fandt du ikke svar på dit spørgsmål i ovenstående tekst, så kan du læse mere omkring efterlønsbidraget ved at gå ind på CA’s hjemmeside. Der har du mulighed for at finde alt, hvad der er værd at vide omkring efterlønsbidraget.

Indlægget Efterløn – skal jeg betale efterlønsbidrag? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

1. Hvis man tilkendes førtidspension, så har man mulighed for at få sit efterlønsbidrag tilbage. Det kan man få ved at meddele sin a-kasse, at man er blevet tilkendt førtidspension. Dette skal gøres skriftligt. Når dette er gjort, vil man få sit indbetalte bidrag udbetalt kontant af den a-kasse, man har.

Der vil forekomme en afgift på 30 procent af beløbet.

2. Afgår man ved døden inden retten til at få efterløn er ophørt, har man også mulighed for at få efterlønsbidraget tilbage. Dødsboet skal meddele dette skriftligt til den a-kasse, som afdøde er med i.

Herefter vil det beløb man har indbetalt som efterlønsbidrag blive udbetalt til ens konto. Der vil også her være en afgift, som ligger på 30 procent af beløbet.

3. Såfremt man fravælger sin efterlønsordning før efterlønsalderen, har man mulighed for at få tilbagebetalt sit efterlønsbidrag. Her bliver det indbetalte beløb dog overført til ens pensionsordning i stedet for udbetalt direkte til ens konto. Der er ingen afgift på dette. Såfremt beløvet ligger på under 5604 kr, vil beløbet bliver overført direkte til ens konto. Der vil af beløbet være almindelig personbeskatning.

4. Hvis man har opnået efterlønsalderen, men ikke ønsker at modtage penge i efterlønsordningen, har man også mulighed for at få sit efterlønsbidrag tilbage. For at man kan få dette, skal man meddele sit ønske om fravalg af efterlønsordningen direkte til sin a-kasse. Dette skal foregå skriftligt. Når a-kassen har modtaget dit ønske om fravalg af efterlønsordningen, vil dit indbetalte bidrag blive overført til din konto. Dette vil blive beskattet med almindelig personskat.

Du har i denne situation også mulighed for at få beløbet indbetalt til din pensionsordning. Hvis du vælger dette, vil der ikke være nogle afgifter.

Fortrydelsesret i forbindelse med fravalg af efterlønsordningen

Hvis man har fortrudt sit fravalg af efterlønsordningen, og derfor gerne vil have efterlønsordningen, har man mulighed for dette. Dette kræver dog at man kan opfylde en række betingelser, som lyder således:

1. Det er et krav, at man er født d. 1. juli i 1960 eller på et senere tidspunkt.

2. Hvis man er født efter 1. Januar år 1973, er det et krav, at man har været medlem af en a-kasse uden afbrydelser af medlemsskabet siden 1. januar 1997.

3. Såfremt man er født 1. januar 1973 eller årene efter, skal man uafbrudt have været medlem af en a-kasse fra det 24. år, hvis man ønsker at modtage efterlønsordningen.

4. Det skal ikke være muligt for en, at opnå ret til at modtage efterløn inden folkepensionsalderen – Gældende efter loven om den ordinære efterløn.

5. Man skal som minimum have betalt sit efterlønsbidrag i 15 år, når man når alderen for efterløn.

Hvis man i 2012 kontant og skattefrit har fået udbetalt sit efterlønsbidrag, har man ikke mulighed for igen at tilmelde sig efterlønsordningen.

Er du interesseret i at finde mere information omhandlende efterlønnen, og vil du gerne læse mere omkring efterlønsbidraget, så har du mulighed for det ved at gå ind og tage et kig på Krifa’s hjemmeside. Der kan du finde et hav af relevante informationer omhandlende efterlønsbidraget.

Indlægget Efterløn – kan jeg få efterlønsbidraget tilbage? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.