Varmetillægget skal gå til at dække dine varmeudgifter, der inkluderer el, gas, olie og lignende, men ikke vedligeholdelse af selve varmekilden som eksempelvis skorstensfejer eller reparation.

Varmetillægget går altså kun til den del af din regning, som går direkte til varme. Hvor meget der er mulighed for at få i varmetillæg er en individuel sag, hvor du er nødsaget til at give Udbetaling Danmark flere oplysninger for at kunne søge om tillægget.

Det bliver nemlig udregnet ud fra din personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten er baseret på din indkomst, hvis du eksempelvis arbejder ved siden af din folkepension, og også om du er enlig eller samlevende. For overhovedet at kunne ansøge om varmetillæg skal din tillægsprocent være på over 0, og for at opnå det maksimale beløb skal den være på 100.

Netop da tillægsprocenten bliver udregnet ud fra din indkomst kan den sagtens ændre sig i løbet af året, og du bør derfor være opmærksom på at give både Udbetaling Danmark og SKAT de rette oplysninger om din indkomst. Under alle omstændigheder vil varmetillægget ikke kunne dække hele din varmeregning, men kun være et supplerende beløb til at få betalt regningen.

Ud fra varmeregninger fra de seneste tre år vil Udbetaling Danmark kunne beregne dit varmetillæg, så du får udbetalt det helt rigtige beløb. Der er ligeledes både et minimum samt et maksimum for regningens størrelse for, at du skal kunne modtage varmetillægget.

Disse bliver fastsat årligt og kan derfor variere fra år til år, og er samtidig afhængig af hvor mange I er i husstanden. Hvis du er i tvivl om, hvor stort et varmetillæg du vil kunne modtage, så kan du kontakte Udbetaling Danmark for at høre nærmere om dine muligheder. At søge om varmetillægget er heldigvis en nem proces, hvor du blot skal udfylde en ansøgning online.

Herefter vil Udbetaling Danmark behandle din ansøgning, hvorefter du vil modtage et brev. Hvis du opfylder betingelserne for at få varmetillæg, så vil du modtage et afgørelsesbrev, hvori du kan læse, hvordan dit varmetillæg er beregnet. Er du derimod ikke berettiget til varmetillægget, så vil Udbetaling Danmark give dig besked om grunden hertil.

Behandlingen af din ansøgning foregår inden for tre uger. Hvis du er bosiddende i udlandet, men alligevel modtager folkepension, så kan du ikke søge om varmetillæg på almindelig vis, men er derimod nødsaget til at tage kontakt til Udbetaling Danmark direkte. Foruden varmetillæg er det muligt at modtage en række andre ydelser som eksempelvis ældrechecken.

Indlægget Sådan søger du om varmetillæg blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Selv hvis du ikke er dansk statsborger er der nemlig mulighed for at få den danske folkepension, hvis du har boet i Danmark i minimum 10 år fra du fyldte 15 år og frem til du har nået folkepensionsalderen.

Endvidere skal du have boet i Danmark i hvert fald fem år op til du får din pension bevilliget. Er du statsborger i et andet EU/EØS-land eller Schweiz så kan du som regel også snige dig uden om kravet om dansk statsborgerskab og dermed få ret til både den danske folkepension samt førtidspension.

Foruden EU/EØS-lande og Schweiz har Danmark indgået aftale om social sikring med andre lande, hvilket kan involvere dit hjemland. Dette kan betyde, at du ikke behøver et dansk statsborgerskab, hvis du har statsborgerskab i et af disse lande som Danmark har en aftale med.

Er du flygtning er det en nødvendighed, at du har fået din opholdstilladelse efter udlændingeloven. Men én ting er at have mulighed for at modtage folkepension, en helt anden ting er, hvor meget der egentlig vil blive modtaget månedligt. For at have ret til fuld folkepension skal du nemlig have haft bopæl i Danmark i mindst 40 år fra du fyldte 15 år.

Har du ikke haft det, så kan du modtage, hvad der kaldes for brøkpension. Dette betyder, at du opnår en brøkdel af den fulde folkepension, hvor din del af folkepensionen vil blive udregnet ud fra, hvor mange år du har boet i Danmark. Brøkpension gælder dog kun i grundbeløbet af folkepensionen, og det har derfor ikke indflydelse på diverse tillæg til pensionen.

Dansker bosiddende i udlandet

Har du et dansk statsborgerskab, men er ikke længere bosiddende i Danmark, så skal du også være opmærksom på dine muligheder for at modtage den danske folkepension.

Er du nu bosiddende i et andet EU/EØS-land ellers Schweiz, så vil du kunne søge om dansk folkepension, hvis du har statsborgerskab i et af disse lande, er statsløs eller flygtning.

Endvidere skal du havde have optjent ret til pension i sammenlagt tre år fra et af disse lande med mindst et år i Danmark, og have arbejdet i et EU/EØS-land eller Schweiz.

Har du dansk indfødsret, og også har haft en bopæl i mindst 30 år i Danmark fra du fyldte 15 år, så kan du få tilkendt folkepension uanset, hvilket land du bor i.

Der er altså mange oplysninger og tal at holde styr på, når du skal undersøge om du har mulighed for at modtage dansk folkepension selv uden et dansk statsborgerskab eller ikke bor i Danmark, og endvidere kan det synes svært gennemskueligt hvor meget der egentlig kan modtages. Er du i tvivl, så er det bare at kontakte Udbetaling Danmark, der står for udbetaling af blandt andet folkepension og ligeledes udregner din individuelle pension.

Indlægget Kan udlændinge få folkepension? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Men langt fra alle er klar til at lægge arbejdet på hylden, når brevet om muligheden for folkepensionen lander i postkassen. Derfor er det også muligt at udskyde sin folkepension, så du altså vælger at blive på arbejdsmarkedet nogle år endnu.

For selv om det egentlig er muligt at have en indkomst ved såkaldt personligt arbejde foruden indkomst fra folkepensionen, så kan det i visse tilfælde langt bedre betale sig at udskyde folkepensionen.

Er du eksempelvis aktiv i driften af din egen virksomhed, så vil dit grundbeløb i folkepensionen blive nedsat, når din personlige indkomst fra virksomhed overstiger et årligt fastsat beløb.

Hvis du tjener mere end 531.600 kroner gennem din virksomhed årligt, så vil det faktisk resultere i, at du slet ikke vil kunne få grundbeløbet.

Netop i dette tilfælde kan det være stærkt fordelagtigt at udskyde folkepensionen til man bliver passiv i driften af virksomheden eller i hvert fald lader arbejde og indkomst herfra blive mere beskedent.

Hvis du vælger at udskyde din folkepension, så har du endvidere mulighed for at opnå, hvad der kaldes for opsat pension.

Når du udskyder din pension, så kan du nemlig optjene en venteprocent, der senere vil blive omregnet til et tillæg, der betyder at dit månedligt udbetalte beløb fra folkepensionen vil være højere, når du vælger at modtage den.

Men for at nyde godt af en opsat pension, så skal du dog være opmærksom på, at der er et krav om, at du skal have minimum 750 timers arbejde årligt i den tid, hvor folkepensionen udskydes.

Arbejdet skal kunne dokumenteres i form af eksempelvis lønsedler eller, hvis du er selvstændig, erklæring om, at dette beskæftigelseskrav opfyldes.

Hvor højt tillægget fra venteprocenten er, afgøres af hvor længe du vælger at udskyde din pension samt hvor gammel du er, når du vælger at modtage din folkepension.

Dog kan folkepensionen maksimum udskydes i ti år, og der er mulighed for at udskyde á to perioder. Altså har du mulighed for til en vis grænse at veksle mellem at være aktiv på arbejdsmarkedet og modtage din folkepension.

Husk at give besked

Det kan være svært at gennemskue, hvilken løsning der passer dig og din arbejdssituation, og det kan derfor være en god idé at konsultere Udbetaling Danmark med dine overvejelser og ønsker, så I sammen kan finde den helt rette løsning for dig.

Uanset hvad du ender med at beslutte dig for, så skal du være opmærksom på, at både Udbetaling Danmark og SKAT har de aktuelle oplysninger om din indkomst, så din folkepension bliver reguleret herefter.

Vælger du at arbejde ved siden af din folkepension, så kan du nyde godt af fradraget på 60.000 kroner årligt, der betyder at de første 60.000 kroner du tjener ikke vil påvirke dit pensionstillæg.

Endvidere bør du holde dig opdateret hos Udbetaling Danmark om den årlige maksimumsgrænse for indkomst ved personligt arbejde, så du ved om du modtager fuldt grundbeløb eller ej.

Indlægget Kan man udskyde folkepensionen? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvis du vælger at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension, så skal du dog være opmærksom på at give besked om dette, da det kan påvirke det månedlige beløb som du modtager i folkepension.

Dette er relevant, hvis du har indkomst ved såkaldt personligt arbejde. Ved personligt arbejde forstås, at du er lønmodtager eller er aktiv i egen virksomhed, der altså vil kunne påvirke dit grundbeløb, pensionstillæg og andre ydelser som varmetillæg, tillæg til medicin, tandbehandling og lignende.

Foruden at give Udbetaling Danmark besked om din ændrede økonomiske situation, så er det naturligvis også nødvendigt at rette din forskudsopgørelse hos SKAT, hvis du påbegynder personligt arbejde ved siden af folkepensionen. I denne forbindelse kan du glæde dig over, at folkepensionister har et bundfradrag på 60.000 kroner årligt, hvilket altså vil sige, at de første 60.000 kroner som du tjener ved personligt arbejde ikke vil påvirke dit pensionstillæg.

Bør du udskyde din folkepension?

Folkepensionen består netop som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet kan umiddelbart være ens for alle folkepensionister, hvor pensionstillægget kan variere betydeligt mere for eksempelvis enlige og samlevende.

Grundbeløbet kan dog ændres, hvis du er aktiv i driften af din egen virksomhed og herigennem har en indkomst ved personligt arbejde. Indkomstgrænsen ved personligt arbejde sættes årligt, hvor dit grundbeløb blive sat ned, hvis du eksempelvis tjener over 305.700 kroner i 2015 via driften af egen virksomhed.

Har du en indkomst på over 531.600 kroner om året ved personligt arbejde, så kan du simpelthen ikke modtage grundbeløbet, og det kan i sådan et tilfælde være fordelagtigt at udskyde folkepensionen. Det er dog værd at bemærke endnu en gang, at grænsen varierer fra år til år, og du bør derfor holde dig opdateret hos Udbetaling Danmark, hvis du er aktiv i driften af egen virksomhed.

Ønsker du at udskyde din folkepension, så skal du blot give Udbetaling Danmark besked herom, når du udfylder folkepensionsansøgningen. Hvis du vælger denne løsning, så kan du glæde dig over, at du kan optjene hvad der kaldes en venteprocent til din folkepension.

Venteprocenten bliver omregnet til et tillæg, som du vil modtage sammen med din folkepension, når du vælger at modtage denne, og du vil altså kunne modtage et højere månedligt beløb i sidste ende. Der er dog et krav om, at du skal have minimum 750 timers arbejde på et år for at kunne optjene denne venteprocent.

Det kan umiddelbart være svært at gennemskue, hvilken løsning der bedst kan betale sig for dig, men der er ingen grund til at fortvivle. Du kan kontakte Udbetaling Danmark, der vil rådgive dig og hjælpe med at finde den løsning, der passer dig, dit arbejde og folkepension bedst muligt. Der er altså rig mulighed for at arbejde efter de 65 år er rundet.

Indlægget Regler for folkepension og arbejde blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Først og fremmest skal du være fyldt 65 år, dog er der visse undtagelser, hvor nogle skal være fyldt 67 år, hvilket afgøres af hvornår du er født. Herudover skal du naturligvis være dansk statsborger med en fast bopæl i Danmark, og endvidere skal du have haft bopæl i Danmark i minimum tre år siden du fyldte 15 år og frem til pensionsalderen.

Hvis du ikke opfylder alle tre punkter, så er der dog ingen grund til at fortvivle, da der kan gælde særlige regler, hvis du er bosat i udlandet, er EU-statsborger eller hvis du er flytning. I så fald kan du med fordel læse nærmere om betingelserne online eller kontakte Udbetaling Danmark for at få nærmere besked.

Størrelse af den udbetalte folkepension

Hvis du er godkendt til at modtage den danske folkepension, så er et helt andet spørgsmål, hvor meget du reelt vil modtage.

Dette beløb er nemlig langt fra ens for alle folkepensionister, og her er det yderst afgørende om du er enlig eller gift/samlevende, hvor stor en formue du har samt hvor længe du har boet i Danmark.

Når din folkepension skal udregnes, så er der både tale om et grundbeløb og et pensionstillæg, der tilsammen udgør beløbet som du får udbetalt sidste bankdag i hver måned.

Grundbeløbet er ens for både enlige og samlevende, men pensionstillægget er betydeligt højere for de enlige.

Grundbeløbet i folkepensionen vil kun blive nedsat, hvis du også har en indtægt fra hvad der kaldes personligt arbejde, hvilket kan være lønindtægt, indtægt fra egen virksomhed, honorarer og lignende. Her er dog et skattefradrag på 60.000 kroner som folkepensionister kan nyde godt af. Hvis du skal modtage det maksimale grundbeløb, så er det et krav, at du har haft bopæl i Danmark i 40 år siden du fyldte 15 år, og endvidere ikke har optjent sociale pensionsrettigheder i andre lande end Danmark inden for samme periode.

Men selv hvis du ikke har boet i Danmark i de ellers nødvendige 40 år, så kan du formodentlig godt modtage folkepension alligevel. Her vil blot være tale om brøkpension, hvor du vil få en brøkdel af det fulde beløb, der udregnes ud fra, hvor mange år du har boet i Danmark.

Pensionstillægget kan blive påvirket af alle typer af indtægter, hvilket også indebærer erstatninger, underholdsbidrag, positiv kapitalindkomst og anden indkomst ud over folkepensionen, der er skattepligtig.

Din personlige tillægsprocent, der er afgørende for hvor meget du kan få udbetalt som tillæg til eksempelvis medicin eller varme, beregnes ud fra din og din eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. For at få udregnet din tillægsprocent er det nødvendigt at give Udbetaling Danmark diverse informationer om indkomst og formue.

Det er også vigtigt at være opmærksom på at give besked, hvis den økonomiske situation ændrer sig, så tillægsprocenten kan blive reguleret herefter og du modtager det rette beløb i folkepension.

Indlægget Dato for udbetaling af folkepension blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

For at modtage ældrecheck må du ikke have en formue, der overstiger et årligt fastsat beløb, hvilket indebærer dine penge der er indestående i pengeinstitut, kontanter, obligationer, aktier, pantebreve samt værdipapirer.

Det er derfor selvsagt et krav, at du oplyser Udbetaling Danmark om din formue, hvis du vil kunne modtage ældrecheck. Hvor stort et beløb din ældrecheck indebærer er heller ikke overladt til tilfældighederne, da den er afhængig af din personlige tillægsprocent.

Det personlige tillæg har du som folkepensionist mulighed for at få, hvis du er svært stillet økonomisk og har brug for at få dækket udgifter til eksempelvis medicin, briller eller en tur til tandlægen.

Tillægsprocenten er afgørende for, hvor stort et tillæg og dermed også ældrecheck du har mulighed for at få, og denne fastsættes af Udbetaling Danmark, der udregner din tillægsprocent ud fra din indkomst samt om du er enlig eller samlevende.

Tillægsprocenten kan derfor ændre sig i løbet af året, hvis din indkomst gør det, og det er derfor vigtigt at du holder din forskudsopgørelse fra SKAT godt opdateret, så du er sikker på at modtage den rette størrelse ydelse.

Er din tillægsprocent mindre end 100, så får du udbetalt tilsvarende mindre i din ældrecheck, hvilket betyder at du skal have en tillægsprocent på over 0 for overhovedet at kunne modtage supplerende pensionsydelse.

Da ældrechecken er afhængig af tillægsprocenten, kan den naturligvis variere betydeligt fra år til år, når din tillægsprocent gør det, og det kan derfor være en god idé altid at holde øje med, at der er indberettet alle de rette oplysninger til både Udbetaling Danmark og SKAT.

Hvis du står i den situation, at du ikke altid har boet i Danmark, og derfor modtager nedsat folkepension, så bliver din ældrecheck ligeledes sat tilsvarende ned, men du har altså stadig mulighed for at modtage den. Er du bosiddende i udlandet gør der sig derimod andre regler gældende, og her er du nødt til selv at søge om at modtage ældrecheck hos Udbetaling Danmark.

Bortset fra denne undtagelse, så kan du som udgangspunkt gå ud fra, at du ikke selv skal søge om ældrecheck, men at den derimod blot bliver indbetalt på din konto sammen med din folkepension. Dette forudsætter naturligvis, at du har oplyst om din formue til Udbetaling Danmark, da det ellers ikke kan vurderes om du har ret til ældrecheck eller ej.

Det kan derfor sagtens være en fordelagtig forretning at sørge for, at Udbetaling Danmark og SKAT er ajour med din indkomst og formue, så du kan få flere penge udbetalt månedligt til at nyde dit otium, hvor du ikke behøver at bekymre dig om din økonomiske situation eller uforudsete udgifter.

Indlægget Hvem kan få ældrecheck? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Er du en af dem, så kan det være en god idé at læse videre om forholdene, når det gælder folkepension og ture til udlandet. Det er naturligvis ikke noget problem at tage på almindelige rejser og ferier rundt i verden, og her vil du modtage din folkepension nøjagtigt som du plejer.

Du bør først være opmærksom, hvis du skal rejse i længere tid end to måneder, hvor der kan gælde særlige regler.

Rejser du til lande inden for EU/EØS, Schweiz, Færøerne eller Grønland, så er der ingen grund til bekymring, men skal du til andre lande i mere end to måneder, så har du pligt til at give Udbetaling Danmark besked, der står for udbetalingen af din folkepension.

Har du planer om mere end blot en ferie til udlandet, og reelt overvejer at slå dig i mere eksotiske rammer uden for Danmarks grænser, så kan det også have afgørende effekt for din folkepension.

Endnu en gang er det fordelagtigt at holde sig i EU/EØS-lande og Schweiz, da du her har mulighed for at tage din folkepension med dig. Der er dog visse krav, da du skal være statsborger i et af landene.

Derudover skal du enten have arbejdet i Danmark eller et andet EU/EØS-land eller Schweiz, have været studerende i Danmark i minimum tre år eller er familiemedlem til en, der fortsat arbejder eller har arbejdet og boet i Danmark i mindst tre år.

Danmark har herudover aftale vedrørende pension med en række lande som eksempelvis USA, New Zealand og Israel, hvor du kan tage din pension med dig, hvis har haft bopæl i Danmark i mindst tre år siden du fyldte 15 år.

Drømmer du om at flytte til Færøerne eller Grønland, så kan du som udgangspunkt ikke modtage den danske folkepension, men skal derimod søge om pension inden for de lokale regler. Er du flygtning, så gør særlige regler sig gældende uanset hvilket land du har planer om at flytte til, og i dette tilfælde er du nødt til at kontakte Udbetaling Danmark for at høre mere om dine muligheder for at tage din folkepension med til udlandet.

Uanset hvilket land du kunne tænke dig at flytte til, så er det naturligvis en nødvendighed at give Udbetaling Danmark besked, så du er sikker på at modtage det rette beløb og ikke risikerer at få for meget og dermed skulle betale det overskydende tilbage senere.

Udbetaling Danmark vil endvidere kunne give dig klar besked om netop din situation, og hvilke regler der gør sig gældende for det land som du drømmer om at flytte til, og hvor meget folkepension du har mulighed for at kunne tage med dig, så du kan nyde din pensionstilværelse i de rammer du drømmer om.

Indlægget Folkepension med til udlandet blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Når du fylder 65 år, for nogles tilfælde op til 67 år, har du muligheden for at søge om folkepension, hvilket du vil få brev om fra Udbetaling Danmark.

Der er dog visse betingelser, der skal opfyldes for at du kan modtage folkepension. Først og fremmest skal du være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark, men endvidere er det også et krav, at du skal have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år.

Hertil er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at det i særlige tilfælde ikke er nødvendigt at opfylde alle tre krav, hvor andre regler gør sig gældende.

Dette kan eksempelvis omhandle dig, hvis du er bosiddende i udlandet, er EU-statsborger eller hvis du er flygtning.

Men generelt set er de tre betingelser tommelfingerreglen for modtagelse af folkepension i Danmark, hvor det dog er meget forskelligt hvor stort et beløb, der månedligt modtages. Dette kommer an på din helt unikke situation, hvor flere faktorer spiller ind.

Hvor meget modtager man i folkepension?

Her er både tale om et grundbeløb samt et pensionstillæg, hvis størrelse bland andet afgøres af om du er enlig eller gift/samlevende.

For at kunne modtage det absolut maksimale beløb, så stilles der krav til, at du har boet i Danmark i minimum 40 år fra du fyldte 15 år, og at du endvidere ikke har optjent sociale pensionsrettigheder i udlandet.

Men selv hvis du ikke har boet i Danmark i disse 40 år, så kan du med al sandsynlighed godt modtage folkepension alligevel, men her er bare ikke tale om det fulde beløb. Tværtimod vil du så kunne modtage, hvad der kaldes for brøkpension, hvilket vil sige, at du modtager en brøkdel af det fulde beløb. Hvor stor en del afgøres af din situation, og hvor længe du har boet i Danmark.

Noget andet der ligeledes kan være afgørende for din folkepension, er eventuelt arbejde. Det er faktisk tilladt at arbejde samtidig med at der modtages folkepension, men dog ikke uden visse konsekvenser. Som lønmodtager eller hvis du er aktiv i driften af egen virksomhed, så kan indkomsten påvirke både grundbeløbet samt pensionstillægget, hvilket du naturligvis bør være opmærksom på.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, og du kan dermed glæde dig over et årligt bundfradrag på 60.000 kroner, hvilket vil sige at de første 60.000 kroner du tjener ikke vil påvirke dit pensionstillæg. Hvis du fortsat har spørgsmål eller blot vil have uddybet nogle informationer om dine muligheder for folkepension, så kan du læse meget mere online eller ringe til kundeservice, der kan hjælpe dig.

Ellers skal du blot læne dig tilbage og vente på brevet fra Udbetaling Danmark, der lander i din postkasse cirka to måneder før du når pensionsalderen, hvor du kan finde nærmere information om, hvorledes du søger om folkepension.

Indlægget Hvem kan få folkepension? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Det er ikke alle, der vælger at modtage folkepension med det samme, de har ret til dette. Der er nogen, som ganske enkelt vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet på trods af, at de har ret til at trække sig tilbage og få deres folkepension. Disse mennesker har mulighed for at opspare en del af deres folkepension, således at de får et tillæg til folkepensionen, hvis de på et senere tidspunkt vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Af den årsag, er det ikke alle pensionister, som får denne samme sats.

Dog findes der naturligvis en grundsats, som alle folkepensionister har ret til at modtage, og grundsatsen er ens for alle.

Hvor meget kan jeg forvente at modtage i folkepension?

Der er et grundbeløb for folkepensionen, som ligger på 69.648 kr. Derudover man også mulighed for at få mere end det nævnte beløb. Man kan nemlig modtage pensionstillæg, hvis man er gift eller har en samlevende. Hvis man har det har man mulighed for at få et tillæg på 34.968 kr om året.

Er man enlig, så kan man få et betydeligt højere beløb i pensionstillæg. Hvis du er enlig pensionst, så har du nemlig ret til at modtage 72.336 kr om året, som du kan lægge oveni grundsatsen for folkepension, som er på 69.648 kr.

Hvor kan jeg finde mere information omkring satserne på folkepension?

Hvis du er på jagt efter flere informationer omkring folkepensionen, så kan du finde et hav af super gode og relevante informationer, ved at lave en søgning på nettet. Der findes flere forskellige sider, som har en række gode og relevante artikler og indlæg omhandlende emnet. Borger.dk er desuden også en side, som indeholder en lang række super god og relevant viden omkring satserne for folkepension i Danmark. Siden indeholder i øvrigt også information om en række andre ydelser, som man har mulighed for at få, når man er pensionist i Danmark, så tag et kig og se, om du ikke kan blive klogere på emnet ved at læse information derinde.

Indlægget Folkepension – beregning af satser blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvilke krav stilles der, for at man kan få folkepension?

Der stilles en række bestemt krav til dig, før at du kan få udbetalt din folkepension. Først og fremmest, så er det et must, at du er minimum 67 år gammel, før at du har ret til at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve af din folkepension.

Betingelser for folkepension hvis man er udlænding

Hvis  man er udlænding, er der en række betingelser, som gør sig gældende, for at man har mulighed for at få folkepension. Der stilles blandt andet krav til, hvor lang tid man som udlænding har været i landet. Som udlænding skal du have været bosiddende i Danmark i minimum 10 år, fra du er fyldt 15 år og til det tidspunkt, hvor man ønsker at modtage folkepension. Heraf skal minimum 5 år af denne periode være umiddelbart før man vælger at træde tilbage på arbejdsmarkedet og modtage folkepension.

Derudover er der også et krav til udlændinge om, at de skal have dansk statsborgerskab. Dette kaldes desuden også for indfødsret.

Disse krav skal man leve op til som udlænding, hvis man ønsker at modtage folkepension. Hvis man kan det, har man mulighed for at modtage folkepension på lige fod med alle andre.

Hvordan søger jeg om at modtage folkepension?

Hvis kan opfylde ovenstående betingelser, og derfor godt kunne tænke dig at modtage din folkpension, så skal du ansøge om at få den. Dette skal gøres elektronik.

Klik her for at finde ansøgningsskemaet til at modtage folkepension.

Hvor kan jeg finde mere information om kravene for at få folkepension?

Hvis du godt kunne tænke dig at finde mere information omkring kravene for at modtage folkepension, så kan du finde flere informationer omkring emnet ved at gå ind på denne hjemmeside.

Indlægget Hvad er betingelserne for at få folkepension? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.