Folkpension er en social ydelse, som man kun har mulighed for at modtage indtil den dag man dør. Hvis der er blevet udbetalt pension for tiden efter dødsfaldet har fundet sted, kan det pension, der er udbetalt for meget kræves tilbagebetalt fra dødsboet.

Udbetaling af folkpension, hvis en samlever eller ægtefælle dør

Hvis man kommer i den situation, at ens ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har man mulighed for at modtage efterlevelsespension. For at man har ret til at modtage efterlevelsespension, er det et krav, at den efterlevende part har haft fælles bopæl med den afdøde part, på det tidspunkt hvor vedkommende dør.

I en periode på 3 måneder, bliver den afdøde persons pension udbetalt. Denne ydelse svarer til det beløb, som ægtefællen og den afdøde fik tilsammen før dødsfaldet. Det er denne ydelse, der bliver kaldt for efterlevelsespension.

Denne ydelse kan kun udbetales, hvis både afdøde og den efterlevende modtager social pension, altså førtidspension eller folkpension. Hvis dette ikke er tilfældet, har man ikke mulighed for at modtage efterlevelsespension.

Efterlevelseshjælp

Udover efterlevelsespension, har man også mulighed for at få såkaldt efterlevelseshjælp. Dette har man mulighed for at få, hvis ens ægtefælle eller samlever afgør ved døden. Det beløb man får i efterlevelseshjælp er et engangsbeløb, som er skattepligtigt.

Hvor meget man kan få i efterlevelseshjælp afhænger meget af hvordan den efterladtes indtægt og formue har set ud, så det kan derfor variere meget fra person til person, hvor stort et beløb, man har mulighed for at få i efterlevelseshjælp.

Hvor finder jeg mere infomation omkring udbetaling af folkepensionen i forbindelse med dødsfald?

Hvis du ikke, efter at have læst ovenstående tekst, har fundet svar på dit spørgsmål omkring udbetaling af folkpension i forbindelse med et dødsfald, så kan du gå ind på Ældresagens hjemmeside og læse mere omkring emnet. Her vil du kunne finde svar på næsten alt, som vedrøre udbetalingen.

Indlægget Udbetaling af folkepension ved dødsfald blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Den 13. maj i år 2011, blev der lavet en “aftale om senere tilbagetrækning”. Dette har betydet, at der er sket væsentlige ændringer i forhold til de nuværende efterlønsregler. Dette har blandt andet haft en betydning for hvornår man kan gå på efterløn, hvor længe man skal betale til sin efterlønsordning samt hvordan reglerne for modregning af pension i efterlønnen ser ud.

Alle disse ting er noget, som er blevet påvirket efter den 13. maj 2011.

Du kan gå på efterløn hvis:

Hvis du har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne Schweiz eller et landet EØS-land.

Hvis du har indbetalt et efterlønsbidrag i mellem 25 og 30 år, hvor du har været medlem af en a-kasse.

Hvis du fortsat nu er medlem af en a-kasse i efterlønsperioden, men du ikke betaler efterlønsbidrag.

Hvis du kan opfylde de gældende betingelser for at få ret til a-dagpenge ved ledighed.

Hvis du har fået indberettet værdien af din pensionsformue, når du har opnået efterlønsalderen.

Hvis du er rask, og står til rådighed for det danske arbejdsmarked den dag, hvor du modtager dit efterlønsbevis.

Hvis du er selvstændig, og gerne vil gå på efterløn

Hvis man er selvstændig, men gerne vil gå på efterløn, da man ikke ønsker at drive virksomheden videre i sin efterlønsperiode, skal man kunne dokumentere overfor sin a-kasse, at man ikke længere driver virksomheden. Det kan gøres ved udtrædelse af virksomheden, nedlukning eller ved overdragelse eller et salg.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Hvornår du kan gå på efterløn er i høj grad afhængig af hvor gammel du er. Jo senere du er født, jo senere har du ret til at gå på efterløn. Dette skyldes blandt andet også, at man har valgt at hæve alderen for folkpension fra 65 til 67 år, hvilket også har haft betydning for de personer, som de senere år har valgt at gå på efterløn.

Hvis du er født før den 31. december 1953, kan du gå på efterløn når du er 60 år.

Hvis du er født den 1. januar 1954 – den 30. juni 1954, kan du gå på efterløn når du er 60 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1954 – 31. december 1954, kan du gå på efterløn, når du er 61 år.

Hvis du er født 1. Januar 1955 – 30. juni 1955, kan du gå på efterløn når du er 61 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1955 – 31. december 1955, kan du gå på efterløn når du er 62 år.

Hvis du er født 1. Januar 1956 – 30. Juni 1956, kan du gå på efterløn, når du er 62 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1956 – 31. December 1958, kan du gå på efterløn, når du er 63 år.

Hvis du er født 1. Januar 1959 – 30. juni 1959, kan du gå på efterløn, når du er 63 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1959 – 30. Juli 1964, kan du gå på efterløn, når du er 64 år.

Hvis du er født 1. Juli 1964 eller senere, kan du gå på efterløn, når du er fyldt 64 år.

Hvis du godt kunne tænke dig at få mere information omkring efterlønnen generelt, heriblandt hvor meget du kan få mv., så har du mulighed for at læse mere omkring den sociale ydelse, hvis du går ind på CA.dk. Hvis du går derind og kigger, vil du kunne finde meget mere uddybende information omkring hvor meget du kan få i efterløn, og du kan også finde information omkring hvilke krav der stilles, for at du kan gå på efterløn.

Indlægget Hvornår kan man gå på efterløn? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.