Forside

Vi hjælper dig til at forstå loven


Sociale ydelser er til for at hjælpe danskere i fare for at lande i decideret fattigdom eller med et særligt behov. Vi forsøger – med almindelige ord – at forklare om de forskellige muligheder. Vi har en skrap politik i forhold til socialt bedrageri. Vores system er baseret på ærlighed og respekt for, at der er nogen der betaler for at andre kan få hjælp.


Hvordan hjælper vi?


Al viden på Socialeydeler.dk er indsamlet fra forskellige offentlige instanser. Desværre har vi set, at vigtig information er gemt i pdf’er og andre steder, hvor det bliver svært for mange af de svageste i samfundet og deres pårørende at opsøge den nødvendige viden for at kunne få den hjælp, man eventuelt er berettiget til. Du er velkommen til at kommentere under de enkelte guides såfremt at du har spørgsmål – eller mener, at du har svar eller viden som andre vil kunne få gavn af.
Socialeydelser.dk hjælper med råd og vejledning inden for områderne boligsikring/-støtte, dagpenge, SU, folkepension samt inden for syge- og handicap-ydelser. Vi skal for en god ordens skyld sige, at alt arbejdet på siden er frivilligt og at vi ikke tager et direkte ansvar for de data, der er indhentet fra tredjepart (fx fra Udbetaling Danmark og andre offentlige instanser). Når det er sagt, så forsøger vi at opdatere tal og regler når der er kommet nyt. For seneste tal bør man til enhver tid opsøge information hos de rette myndigheder.