Det er ikke alle, der vælger at modtage folkepension med det samme, de har ret til dette. Der er nogen, som ganske enkelt vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet på trods af, at de har ret til at trække sig tilbage og få deres folkepension. Disse mennesker har mulighed for at opspare en del af deres folkepension, således at de får et tillæg til folkepensionen, hvis de på et senere tidspunkt vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Af den årsag, er det ikke alle pensionister, som får denne samme sats.

Dog findes der naturligvis en grundsats, som alle folkepensionister har ret til at modtage, og grundsatsen er ens for alle.

Hvor meget kan jeg forvente at modtage i folkepension?

Der er et grundbeløb for folkepensionen, som ligger på 69.648 kr. Derudover man også mulighed for at få mere end det nævnte beløb. Man kan nemlig modtage pensionstillæg, hvis man er gift eller har en samlevende. Hvis man har det har man mulighed for at få et tillæg på 34.968 kr om året.

Er man enlig, så kan man få et betydeligt højere beløb i pensionstillæg. Hvis du er enlig pensionst, så har du nemlig ret til at modtage 72.336 kr om året, som du kan lægge oveni grundsatsen for folkepension, som er på 69.648 kr.

Hvor kan jeg finde mere information omkring satserne på folkepension?

Hvis du er på jagt efter flere informationer omkring folkepensionen, så kan du finde et hav af super gode og relevante informationer, ved at lave en søgning på nettet. Der findes flere forskellige sider, som har en række gode og relevante artikler og indlæg omhandlende emnet. Borger.dk er desuden også en side, som indeholder en lang række super god og relevant viden omkring satserne for folkepension i Danmark. Siden indeholder i øvrigt også information om en række andre ydelser, som man har mulighed for at få, når man er pensionist i Danmark, så tag et kig og se, om du ikke kan blive klogere på emnet ved at læse information derinde.

Indlægget Folkepension – beregning af satser blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Det beløb du kan få i ATP svinger afhængig af hvor stor din indkomst er, og så afhænger det desuden også af, om du er selvstændig, eller om du er lønmodtager.

ATP er en ordning, som er obligatorisk for alle mennesker. Man skal betale ind til sin ATP fra man er fyldt 16 år, og arbejder mindst 9 timer om ugen. Det man sparer op i ATP, har man herefter mulighed for at få udbetalt senere i livet. ATP har man mulighed for at få betalt fra den dag man bliver folkepensionist, og så til den dag man dør. Man har mulighed for at udsætte sin udbetaling til ATP indtil man fylder 75 år. Denne pension, som man har optjent igennem hele sit liv, vil typisk blive udbetalt som en månedlig ydelse.

Hvis ATP-beløbet er under 2500 kr

Hvis ATP-beløbet årligt er beregnet til at være på 2500 kr eller derunder, så får man udbetalt et engangsbeløb, som er beregnet ud fra kapitalværdien af de fremtidige egenpensionsrettigheder.

Skulle det forholde sig sådan, at den årlige pension ligger på 2500 kr eller derover, vil man få sin ATP udbetalt i månedlige rater.

De medlemmer, der som 67-årige i 2013 modtager udbetaling af deres ATP, har mulighed for en maksimum udbetaling som ligger på ca. 28.800 kr om året.

De medlemmer, der som 65-årige i 2013 modtager udbetaling af deres ATP, kan højest få en udbetaling, som ligger på 24.200 kr om året.

Hvis du godt kunne tænke dig at finde mere information omkring hvor meget du har mulighed for at få i ATP, så kan du finde mere information omkring ATP og satser for hvor meget, du har mulighed for at få i ATP ved at gå ind på ATP.dk. Der kan du finde alt, der er værd at vide omkring ATP-satserne.

Indlægget Hvor meget kan jeg få i ATP? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvilke krav stilles der, for at man kan få folkepension?

Der stilles en række bestemt krav til dig, før at du kan få udbetalt din folkepension. Først og fremmest, så er det et must, at du er minimum 67 år gammel, før at du har ret til at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve af din folkepension.

Betingelser for folkepension hvis man er udlænding

Hvis  man er udlænding, er der en række betingelser, som gør sig gældende, for at man har mulighed for at få folkepension. Der stilles blandt andet krav til, hvor lang tid man som udlænding har været i landet. Som udlænding skal du have været bosiddende i Danmark i minimum 10 år, fra du er fyldt 15 år og til det tidspunkt, hvor man ønsker at modtage folkepension. Heraf skal minimum 5 år af denne periode være umiddelbart før man vælger at træde tilbage på arbejdsmarkedet og modtage folkepension.

Derudover er der også et krav til udlændinge om, at de skal have dansk statsborgerskab. Dette kaldes desuden også for indfødsret.

Disse krav skal man leve op til som udlænding, hvis man ønsker at modtage folkepension. Hvis man kan det, har man mulighed for at modtage folkepension på lige fod med alle andre.

Hvordan søger jeg om at modtage folkepension?

Hvis kan opfylde ovenstående betingelser, og derfor godt kunne tænke dig at modtage din folkpension, så skal du ansøge om at få den. Dette skal gøres elektronik.

Klik her for at finde ansøgningsskemaet til at modtage folkepension.

Hvor kan jeg finde mere information om kravene for at få folkepension?

Hvis du godt kunne tænke dig at finde mere information omkring kravene for at modtage folkepension, så kan du finde flere informationer omkring emnet ved at gå ind på denne hjemmeside.

Indlægget Hvad er betingelserne for at få folkepension? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Den 13. maj i år 2011, blev der lavet en “aftale om senere tilbagetrækning”. Dette har betydet, at der er sket væsentlige ændringer i forhold til de nuværende efterlønsregler. Dette har blandt andet haft en betydning for hvornår man kan gå på efterløn, hvor længe man skal betale til sin efterlønsordning samt hvordan reglerne for modregning af pension i efterlønnen ser ud.

Alle disse ting er noget, som er blevet påvirket efter den 13. maj 2011.

Du kan gå på efterløn hvis:

Hvis du har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne Schweiz eller et landet EØS-land.

Hvis du har indbetalt et efterlønsbidrag i mellem 25 og 30 år, hvor du har været medlem af en a-kasse.

Hvis du fortsat nu er medlem af en a-kasse i efterlønsperioden, men du ikke betaler efterlønsbidrag.

Hvis du kan opfylde de gældende betingelser for at få ret til a-dagpenge ved ledighed.

Hvis du har fået indberettet værdien af din pensionsformue, når du har opnået efterlønsalderen.

Hvis du er rask, og står til rådighed for det danske arbejdsmarked den dag, hvor du modtager dit efterlønsbevis.

Hvis du er selvstændig, og gerne vil gå på efterløn

Hvis man er selvstændig, men gerne vil gå på efterløn, da man ikke ønsker at drive virksomheden videre i sin efterlønsperiode, skal man kunne dokumentere overfor sin a-kasse, at man ikke længere driver virksomheden. Det kan gøres ved udtrædelse af virksomheden, nedlukning eller ved overdragelse eller et salg.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Hvornår du kan gå på efterløn er i høj grad afhængig af hvor gammel du er. Jo senere du er født, jo senere har du ret til at gå på efterløn. Dette skyldes blandt andet også, at man har valgt at hæve alderen for folkpension fra 65 til 67 år, hvilket også har haft betydning for de personer, som de senere år har valgt at gå på efterløn.

Hvis du er født før den 31. december 1953, kan du gå på efterløn når du er 60 år.

Hvis du er født den 1. januar 1954 – den 30. juni 1954, kan du gå på efterløn når du er 60 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1954 – 31. december 1954, kan du gå på efterløn, når du er 61 år.

Hvis du er født 1. Januar 1955 – 30. juni 1955, kan du gå på efterløn når du er 61 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1955 – 31. december 1955, kan du gå på efterløn når du er 62 år.

Hvis du er født 1. Januar 1956 – 30. Juni 1956, kan du gå på efterløn, når du er 62 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1956 – 31. December 1958, kan du gå på efterløn, når du er 63 år.

Hvis du er født 1. Januar 1959 – 30. juni 1959, kan du gå på efterløn, når du er 63 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1959 – 30. Juli 1964, kan du gå på efterløn, når du er 64 år.

Hvis du er født 1. Juli 1964 eller senere, kan du gå på efterløn, når du er fyldt 64 år.

Hvis du godt kunne tænke dig at få mere information omkring efterlønnen generelt, heriblandt hvor meget du kan få mv., så har du mulighed for at læse mere omkring den sociale ydelse, hvis du går ind på CA.dk. Hvis du går derind og kigger, vil du kunne finde meget mere uddybende information omkring hvor meget du kan få i efterløn, og du kan også finde information omkring hvilke krav der stilles, for at du kan gå på efterløn.

Indlægget Hvornår kan man gå på efterløn? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.