Dog er det den absolut eneste ydelse, du har mulighed for at have samtidig med, at du modtager efterlønsydelsen.

For at du kan få efterløn samtidig med at du modtager fleksydelse, så kræves det dog, at du kan overholde en række af de gælder, som gør sig gældende for, at du har ret til at få ydelsen. Der er flere forskellige regler, og i hovedtræk, så er det faktisk de samme regler der gælder i forhold til kravene til at modtage efterløn når man er på fleksydelse, som når man ikke er på fleksydelse.

Krav for at modtage efterløn

For at du kan få efterløn, så kræver det at du er medlem af en A-kasse, og at du har nået efterlønsalderen, som den dag i dag er på 60 år. Derudover skal ªdu også have betalt efterlønsbidrag. Dette er et must for, at du kan modtage efterløn, og det gælder også, når du modtager fleksydelse. Efterlønsbidraget skal du have betalt i minimum 30 år, og betalingen skal senest have været påbegyndt fra din 30-års fødselsdag.

Fra 2014 og frem til 2017 vil efterlønsalderen blive gradvist forhøjet, således at den ender på 62 år fra 1. januar 2014.

Derudover er det også et krav, at du er bosiddende i enten Danmark, på Grønland, Færøerne, Schweiz eller i et andet EØS-land, som er beliggende i EU.

Her kan du finde mere information om fleksydelse

Vil du gerne have mere information omkring fleksydelse, kan du tage et kig på Borger.dk, hvor der står rigtig mange ting, som er værd at vide omkring fleksydelse i Danmark.

Her vil du også kunne se flere forskellige informationer omkring hvornår man helt præcis kan gå på efterløn. Det er blandt andet noget som afhænger af hvordan man er født. På Borger.dk, har man desuden også mulighed for at læse mere information omkring, hvordan man kan indbetale til efterlønsordningen.

Indlægget Kan jeg få efterløn når jeg er på fleksydelse? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Fleksydelse kan siges at være lidt det samme princip som efterløn. Dog er forskellen, at når man er på efterløn, arbejder man slet ikke, fordi man er ramt af en arbejdsskade eller lignende, som gør, at man ikke længere er i stand til at varetage sit arbejde, som man var før i tiden.

Hvis man har en fleksjobordning, så er det også fordi, at man ikke er i stand til at arbejde lige så mange timer på grund af nedslidning. Dog fortsætter man på arbejdsmarkedet, hvis man har et fleksjob. Dog er det blot i et væsentligt færre antal timer, man arbejder, når man har et fleksjob. Man har fra statslig side valgt at lave denne ordning, da det giver en mulighed for at fastholde sin plads på arbejdsmarkedet selvom man er delvist nedslidt. Dette er til gavn både for fleksjobberen og for staten.

Hvilke regler skal man overholde for at modtage fleksydelse?

Først og fremmest, så skal der tages stilling til, om du overhovedet er egnet til et fleksjob, og hvis du er det, så skal du have været vurderet egnet i minimum 3 måneder, for at du kan modtage ydelsen.

For at du kan få fleksydelse, så skal du have betalt fleksydelsesbidrag (hvis du klikker dig ind på linket, har du mulighed for at læse mere omkring fleksydelsesbidraget).

En tommelfingerregel er desuden også, at du skal have betalt ind til din fleksjobordning i minimum 30 år, for at du har ret til at modtage fleksydelse, og betalingen skal være startet senest på din 30-års fødselsdag.

Dog kan du under visse omstændigheder få ret til at modtage fleksydelsen efter mildere krav, såfremt du er født før den 1. januar 1978.

Et andet krav for at du kan modtage fleksydelse er desuden også, at dit pensionsselskab eller dig har indberettet den samlede værdi af dine pensioner til din kommune.

Derudover skal du i øvrigt være bosiddende i enten Danmark, Grønland, Færøerne, Schweiz eller i et andet land, som er en del af EU, eller som er et EØS-land.

Her kan du læse om reglerne for fleksydelse

Hvis du godt kunne tænke dig mere uddybende information, som omhandler reglerne for at modtage fleksydelse, så skal du klikke dig ind på Sampension.dk, hvor du kan læse meget mere information omkring fleksydelse i Danmark.

Indlægget Læs om reglerne for at få fleksydelse blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Man gør fra statslig side rigtig meget ud af at fastholde folks tilknytning til arbejdsmarkedet – især efter de har fået en arbejdsskade, og det skyldes, at det er en meget stor omkostning for staten såvel som kommunerne, når folk ikke er i arbejde.

Derfor er der oprettet nogle såkaldte fastholdelsescentre, som går ind sager, hvor personer ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, uden der bliver foretaget nogle særlige tiltag. Fastholdelsescentret samarbejder med blandt andet jobcentre, forsikringsselskaber, arbejdsgivere og fagforbund. Man går ind og kigger på den enkelte persons situation, og det kan eksempelvis gøres ved møder på jobcentre, hvor der bliver lavet et samlet overblik over ens situation, samt en afklaring på, hvordan ens nuværende situation ser ud rent økonomisk.

Et jobcenter kan blandt andet hjælpe dig med at finde nogle alternative jobs, hvor du f.eks har mulighed for at sidde ved en computer i stedet for at lave hårdt fysisk arbejde, hvis du har fået en skade, der gør, at du ikke er i stand til dette, og det er derfor, at fastholdelsescentrene samarbejder rigtig meget man f.eks de jobcentre, der ligger rundt omkring i landet.

Hvis du er interesseret i mere information omhandlende fastholdelse på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, så kan du tage et kig på SFI.dk, hvor du kan finde flere gode og nyttige informationer omkring dette.

Indlægget Fastholdelse på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade blev først udgivet på Socialeydelser.dk.