Det beløb du kan få i ATP svinger afhængig af hvor stor din indkomst er, og så afhænger det desuden også af, om du er selvstændig, eller om du er lønmodtager.

ATP er en ordning, som er obligatorisk for alle mennesker. Man skal betale ind til sin ATP fra man er fyldt 16 år, og arbejder mindst 9 timer om ugen. Det man sparer op i ATP, har man herefter mulighed for at få udbetalt senere i livet. ATP har man mulighed for at få betalt fra den dag man bliver folkepensionist, og så til den dag man dør. Man har mulighed for at udsætte sin udbetaling til ATP indtil man fylder 75 år. Denne pension, som man har optjent igennem hele sit liv, vil typisk blive udbetalt som en månedlig ydelse.

Hvis ATP-beløbet er under 2500 kr

Hvis ATP-beløbet årligt er beregnet til at være på 2500 kr eller derunder, så får man udbetalt et engangsbeløb, som er beregnet ud fra kapitalværdien af de fremtidige egenpensionsrettigheder.

Skulle det forholde sig sådan, at den årlige pension ligger på 2500 kr eller derover, vil man få sin ATP udbetalt i månedlige rater.

De medlemmer, der som 67-årige i 2013 modtager udbetaling af deres ATP, har mulighed for en maksimum udbetaling som ligger på ca. 28.800 kr om året.

De medlemmer, der som 65-årige i 2013 modtager udbetaling af deres ATP, kan højest få en udbetaling, som ligger på 24.200 kr om året.

Hvis du godt kunne tænke dig at finde mere information omkring hvor meget du har mulighed for at få i ATP, så kan du finde mere information omkring ATP og satser for hvor meget, du har mulighed for at få i ATP ved at gå ind på ATP.dk. Der kan du finde alt, der er værd at vide omkring ATP-satserne.

Indlægget Hvor meget kan jeg få i ATP? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Det er ikke alle mennesker i Danmark, der kan modtage lige meget i boligstøtte, og der er en lang række forskellige ting, som er med til at afgøre, hvor meget du har mulighed for at få i boligstøtte.

En af de ting, som er med til at afgøre hvor meget du har mulighed for at få i boligstøtte, er blandt andet hvor høj en indkomst du har. Dog er dette ikke den eneste faktor, som bestemmer hvor meget du kan få. Der er også andre ting, som er med til at afgøre, hvor meget du kan få. Det er blandt andet hvor høje udgifter du har til din bolig hver måned, som afgører, hvor meget du kan få.

Hvor meget kan jeg få i boligstøtte?

På borger.dk kan du finde en beregner, som kan fortælle dig præcist hvor meget, du har mulighed for at modtage i boligstøtte fra kommunen. Det er Udbetaling Danmark, der står for at udbetale din boligstøtte, og den kan variere meget afhængig af flere forskellige faktorer, så det bedste du kan gøre, hvis du ønsker at finde ud af hvor meget du kan få, er at benytte dig af beregneren, som du kan finde på Borger.dk.

Hvor har jeg mulighed for at søge boligstøtte?

Samme sted som du kan beregne hvor meget du har mulighed for at få i boligstøtte, kan du også finde en guide til, hvordan du ansøger om at modtage boligstøtte.

Hvor kan jeg finde mere information omkring boligstøtte?

Hvis du ud fra ovenstående informationer fortsat har spørgsmål omkring boligstøtten, så kan du flere flere information ved at gå ind på Borger.dk. Der er samlet stort set alt den information, som er nødvendig, for at du kan beregne hvor meget du har mulighed for at modtage i boligstøtte fra staten.

Indlægget Beregn hvor meget du kan få i boligstøtte blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvor meget kan man få i boligsikring?

Det kan godt være svært at sige præcist hvor meget man har mulighed for at få i boligsikring. en god tommelfingerregel er, at man kan regne med at få cirka 60% af boligudgiften. Af det beløb skal man så trække 18 procent af den del af husstandens indkomst, som overstiger 137.200 kr. Er indtægten i husstanden under 137.200 kr, har man ikke mulighed for at få fradrag for sin indtægt i boligsikringen.

Hvis du vil have et mere præcist beløb på hvor meget, du kan få boligsikring, så bør du finde en beregner, som kan regne dette ud for dig. Vi har indsat et link til en beregner længere nede i indlægget.

Hvilke faktorer kan afgøre hvor meget man kan få i boligsikring?

Der er en række forskellige faktorer, som er afgørende for, hvor meget man har mulighed for at modtage i boligsikring. Som udgangspunkt er det bestemt af hvor stor en indkomst, du har hver måned, men der kan også sagtens være andre faktorer, som man være med til at afgøre hvor stort et beløb, du kan få. Nogle af de ting, som kan være med til at afgøre dette, er blandt andet hvor stor boligen er, og så er det også af afgørende betydning hvor mange mennesker der bor i husstanden og om nogen af de der bor i husstanden er under 18 år.

Hvor kan jeg beregne hvor meget jeg kan få i boligsikring?

Hvis du gerne vil beregne hvor meget du har mulighed for at modtage i boligsikring, så kan du gå ind på Borger.dk. Her kan du finde en beregner, som kan hjælpe dig med at finde ud af præcis hvor meget, du har ret til at modtage i boligsikring. Der er nemlig flere forskellige faktorer, der spiller ind, når du skal have udbetalt boligsikring, så hvis du gør brug af beregneren, vil du kunne udregne hvor meget du kan få.

Indlægget Beregn hvor meget du kan få i boligsikring blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvilke krav stilles der, for at man kan få folkepension?

Der stilles en række bestemt krav til dig, før at du kan få udbetalt din folkepension. Først og fremmest, så er det et must, at du er minimum 67 år gammel, før at du har ret til at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve af din folkepension.

Betingelser for folkepension hvis man er udlænding

Hvis  man er udlænding, er der en række betingelser, som gør sig gældende, for at man har mulighed for at få folkepension. Der stilles blandt andet krav til, hvor lang tid man som udlænding har været i landet. Som udlænding skal du have været bosiddende i Danmark i minimum 10 år, fra du er fyldt 15 år og til det tidspunkt, hvor man ønsker at modtage folkepension. Heraf skal minimum 5 år af denne periode være umiddelbart før man vælger at træde tilbage på arbejdsmarkedet og modtage folkepension.

Derudover er der også et krav til udlændinge om, at de skal have dansk statsborgerskab. Dette kaldes desuden også for indfødsret.

Disse krav skal man leve op til som udlænding, hvis man ønsker at modtage folkepension. Hvis man kan det, har man mulighed for at modtage folkepension på lige fod med alle andre.

Hvordan søger jeg om at modtage folkepension?

Hvis kan opfylde ovenstående betingelser, og derfor godt kunne tænke dig at modtage din folkpension, så skal du ansøge om at få den. Dette skal gøres elektronik.

Klik her for at finde ansøgningsskemaet til at modtage folkepension.

Hvor kan jeg finde mere information om kravene for at få folkepension?

Hvis du godt kunne tænke dig at finde mere information omkring kravene for at modtage folkepension, så kan du finde flere informationer omkring emnet ved at gå ind på denne hjemmeside.

Indlægget Hvad er betingelserne for at få folkepension? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvis du er fyldt 30 år, kan du få et beløb på 17351 kr.

Er du under 30, og forsørger et barn, kan du få det samme beløb, 17351 kr.

Hvis du er fyldt 25 år, og har forsørgerpligt overfor ikke hjemmeboende børn, er beløb dog en smule mindre. Her får du 13952 kr.

Er du fyldt 25 år, og uden forsørgerpligt over for nogle børn, kan du få 10.500 kr i revalidering. Hvis du er under 25 år, og ikke bor hjemme hos nogle af dine forældre, kan du få 6767 kr om måneden i revalidering.

Hvis du er under 25 år, og bor hjemme hos en eller begge dine forældre, kan du få 3265 kr om måneden.

Hvis du er under 25 år, og har en psykisk sygdom og forsørgerpligt overfor et barn, som ikke er hjemmeboende, kan du få 13952 kr om måneden.

Hvis du er under 25 år, psykisk syg og ikke bor hos en eller begge forældre, får du et beløb på 10.500 kr om måndeden.

Som du kan se, findes der mange forskellige satser for revalidering, og det afhængig 100% af den situation, du er i.

Alle ovenstående beløb er skattepligtige.

Så som du nok kan se på ovenstående tal, er det meget forskelligt, hvor meget man har mulighed for at få i revalideringsydelse, og det er afhængig af hvordan den enkeltes situation ser ud i forhold til alder, bopæl samt en række andre faktorer, som gør sig gældende.

Hvis du godt kunne tænke dig at læse mere omkring hvad du kan få i revalidering, eller vil du bare gerne vide mere omkring revalidering generelt, så kan du tage et kig på sundhed.dk, som er en hjemmeside, hvor du har mulighed for at læse stort set alt, hvad der er værd at vide omkring den sociale ydelse revalidering.

Indlægget Revalidering – hvor stort et beløb kan du få? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvordan kan jeg ansøge om at modtage barselsdagpenge?

Når du skal ansøge om at modtage barselsdagpengene, skal du have et ansøgningsskema fra kommunen. Denne ansøgning skal godkendes af kommunen, før at du kan få dine barselsdagpenge.

Betingelser for barselsdagpenge

Der stilles en række krav til dig, før at du kan modtage barselsdagpenge. For at du har ret til at modtage barselsdagpenge, skal du have været tilknyttet arbejdsmarkedet i minimum 13 uger før dit barselsfravær, og så skal du i de 13 uger have været beskæftiget i minimum 120 timer i alt. Du kan også have været ledig men med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og stadig modtage barselsdagpenge.

Der gælder lidt andre regler for selvstændige. Når man som selvstændig ønsker at modtage barselsdagpenge, skal man have arbejdet i minimum 6 måneder som selvstændig, og i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige arbejdstid, som gør sig gældende.

Hvor meget kan jeg modtage i barselsdagpenge?

Hvor meget man får i barelsdagpenge afhænger meget af hvor høj løn man har, og så afhænger det også af det timetal, man har. Man har maksimalt mulighed for at modtage 4005 kr om ugen i barselsdagpenge. Dette max-beløb ændrer sig ikke, blot fordi en forældre eventuelt har mere end 1 arbejde.

Hvem udbetaler mine barselsdagpenge?

Det er kommunen, som udbetaler dine barselsdagpenge. Dette gør de dog først, når din ansøgning om at modtage ydelsen er blevet godkendt.

Hvor har jeg mulighed for at læse mere omkring barselsdagpenge?

Hvis du skulle have flere spørgsmål, som du godt kunne tænke dig at få besvaret, så finder der en side, hvor der står rigtig meget brugbar og relevant information omkring barselsdagpenge på.

Siden hvor du kan finde et hav af gode og relevante informationer omkring barselsdagpengene på hedder raadtilpenge.dk. Hvis du går ind på siden og tager et kig, så vil du kunne finde svar på stort set alle spørgmål du måtte have, som er relateret til barselsdagpenge.

Indlægget Hvordan får man barselsdagpenge? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Den 13. maj i år 2011, blev der lavet en “aftale om senere tilbagetrækning”. Dette har betydet, at der er sket væsentlige ændringer i forhold til de nuværende efterlønsregler. Dette har blandt andet haft en betydning for hvornår man kan gå på efterløn, hvor længe man skal betale til sin efterlønsordning samt hvordan reglerne for modregning af pension i efterlønnen ser ud.

Alle disse ting er noget, som er blevet påvirket efter den 13. maj 2011.

Du kan gå på efterløn hvis:

Hvis du har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne Schweiz eller et landet EØS-land.

Hvis du har indbetalt et efterlønsbidrag i mellem 25 og 30 år, hvor du har været medlem af en a-kasse.

Hvis du fortsat nu er medlem af en a-kasse i efterlønsperioden, men du ikke betaler efterlønsbidrag.

Hvis du kan opfylde de gældende betingelser for at få ret til a-dagpenge ved ledighed.

Hvis du har fået indberettet værdien af din pensionsformue, når du har opnået efterlønsalderen.

Hvis du er rask, og står til rådighed for det danske arbejdsmarked den dag, hvor du modtager dit efterlønsbevis.

Hvis du er selvstændig, og gerne vil gå på efterløn

Hvis man er selvstændig, men gerne vil gå på efterløn, da man ikke ønsker at drive virksomheden videre i sin efterlønsperiode, skal man kunne dokumentere overfor sin a-kasse, at man ikke længere driver virksomheden. Det kan gøres ved udtrædelse af virksomheden, nedlukning eller ved overdragelse eller et salg.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Hvornår du kan gå på efterløn er i høj grad afhængig af hvor gammel du er. Jo senere du er født, jo senere har du ret til at gå på efterløn. Dette skyldes blandt andet også, at man har valgt at hæve alderen for folkpension fra 65 til 67 år, hvilket også har haft betydning for de personer, som de senere år har valgt at gå på efterløn.

Hvis du er født før den 31. december 1953, kan du gå på efterløn når du er 60 år.

Hvis du er født den 1. januar 1954 – den 30. juni 1954, kan du gå på efterløn når du er 60 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1954 – 31. december 1954, kan du gå på efterløn, når du er 61 år.

Hvis du er født 1. Januar 1955 – 30. juni 1955, kan du gå på efterløn når du er 61 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1955 – 31. december 1955, kan du gå på efterløn når du er 62 år.

Hvis du er født 1. Januar 1956 – 30. Juni 1956, kan du gå på efterløn, når du er 62 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1956 – 31. December 1958, kan du gå på efterløn, når du er 63 år.

Hvis du er født 1. Januar 1959 – 30. juni 1959, kan du gå på efterløn, når du er 63 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1959 – 30. Juli 1964, kan du gå på efterløn, når du er 64 år.

Hvis du er født 1. Juli 1964 eller senere, kan du gå på efterløn, når du er fyldt 64 år.

Hvis du godt kunne tænke dig at få mere information omkring efterlønnen generelt, heriblandt hvor meget du kan få mv., så har du mulighed for at læse mere omkring den sociale ydelse, hvis du går ind på CA.dk. Hvis du går derind og kigger, vil du kunne finde meget mere uddybende information omkring hvor meget du kan få i efterløn, og du kan også finde information omkring hvilke krav der stilles, for at du kan gå på efterløn.

Indlægget Hvornår kan man gå på efterløn? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.