Det er ikke alle, der vælger at modtage folkepension med det samme, de har ret til dette. Der er nogen, som ganske enkelt vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet på trods af, at de har ret til at trække sig tilbage og få deres folkepension. Disse mennesker har mulighed for at opspare en del af deres folkepension, således at de får et tillæg til folkepensionen, hvis de på et senere tidspunkt vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Af den årsag, er det ikke alle pensionister, som får denne samme sats.

Dog findes der naturligvis en grundsats, som alle folkepensionister har ret til at modtage, og grundsatsen er ens for alle.

Hvor meget kan jeg forvente at modtage i folkepension?

Der er et grundbeløb for folkepensionen, som ligger på 69.648 kr. Derudover man også mulighed for at få mere end det nævnte beløb. Man kan nemlig modtage pensionstillæg, hvis man er gift eller har en samlevende. Hvis man har det har man mulighed for at få et tillæg på 34.968 kr om året.

Er man enlig, så kan man få et betydeligt højere beløb i pensionstillæg. Hvis du er enlig pensionst, så har du nemlig ret til at modtage 72.336 kr om året, som du kan lægge oveni grundsatsen for folkepension, som er på 69.648 kr.

Hvor kan jeg finde mere information omkring satserne på folkepension?

Hvis du er på jagt efter flere informationer omkring folkepensionen, så kan du finde et hav af super gode og relevante informationer, ved at lave en søgning på nettet. Der findes flere forskellige sider, som har en række gode og relevante artikler og indlæg omhandlende emnet. Borger.dk er desuden også en side, som indeholder en lang række super god og relevant viden omkring satserne for folkepension i Danmark. Siden indeholder i øvrigt også information om en række andre ydelser, som man har mulighed for at få, når man er pensionist i Danmark, så tag et kig og se, om du ikke kan blive klogere på emnet ved at læse information derinde.

Indlægget Folkepension – beregning af satser blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvor meget kan man få i boligsikring?

Det kan godt være svært at sige præcist hvor meget man har mulighed for at få i boligsikring. en god tommelfingerregel er, at man kan regne med at få cirka 60% af boligudgiften. Af det beløb skal man så trække 18 procent af den del af husstandens indkomst, som overstiger 137.200 kr. Er indtægten i husstanden under 137.200 kr, har man ikke mulighed for at få fradrag for sin indtægt i boligsikringen.

Hvis du vil have et mere præcist beløb på hvor meget, du kan få boligsikring, så bør du finde en beregner, som kan regne dette ud for dig. Vi har indsat et link til en beregner længere nede i indlægget.

Hvilke faktorer kan afgøre hvor meget man kan få i boligsikring?

Der er en række forskellige faktorer, som er afgørende for, hvor meget man har mulighed for at modtage i boligsikring. Som udgangspunkt er det bestemt af hvor stor en indkomst, du har hver måned, men der kan også sagtens være andre faktorer, som man være med til at afgøre hvor stort et beløb, du kan få. Nogle af de ting, som kan være med til at afgøre dette, er blandt andet hvor stor boligen er, og så er det også af afgørende betydning hvor mange mennesker der bor i husstanden og om nogen af de der bor i husstanden er under 18 år.

Hvor kan jeg beregne hvor meget jeg kan få i boligsikring?

Hvis du gerne vil beregne hvor meget du har mulighed for at modtage i boligsikring, så kan du gå ind på Borger.dk. Her kan du finde en beregner, som kan hjælpe dig med at finde ud af præcis hvor meget, du har ret til at modtage i boligsikring. Der er nemlig flere forskellige faktorer, der spiller ind, når du skal have udbetalt boligsikring, så hvis du gør brug af beregneren, vil du kunne udregne hvor meget du kan få.

Indlægget Beregn hvor meget du kan få i boligsikring blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvilke krav stilles der, for at man kan få folkepension?

Der stilles en række bestemt krav til dig, før at du kan få udbetalt din folkepension. Først og fremmest, så er det et must, at du er minimum 67 år gammel, før at du har ret til at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve af din folkepension.

Betingelser for folkepension hvis man er udlænding

Hvis  man er udlænding, er der en række betingelser, som gør sig gældende, for at man har mulighed for at få folkepension. Der stilles blandt andet krav til, hvor lang tid man som udlænding har været i landet. Som udlænding skal du have været bosiddende i Danmark i minimum 10 år, fra du er fyldt 15 år og til det tidspunkt, hvor man ønsker at modtage folkepension. Heraf skal minimum 5 år af denne periode være umiddelbart før man vælger at træde tilbage på arbejdsmarkedet og modtage folkepension.

Derudover er der også et krav til udlændinge om, at de skal have dansk statsborgerskab. Dette kaldes desuden også for indfødsret.

Disse krav skal man leve op til som udlænding, hvis man ønsker at modtage folkepension. Hvis man kan det, har man mulighed for at modtage folkepension på lige fod med alle andre.

Hvordan søger jeg om at modtage folkepension?

Hvis kan opfylde ovenstående betingelser, og derfor godt kunne tænke dig at modtage din folkpension, så skal du ansøge om at få den. Dette skal gøres elektronik.

Klik her for at finde ansøgningsskemaet til at modtage folkepension.

Hvor kan jeg finde mere information om kravene for at få folkepension?

Hvis du godt kunne tænke dig at finde mere information omkring kravene for at modtage folkepension, så kan du finde flere informationer omkring emnet ved at gå ind på denne hjemmeside.

Indlægget Hvad er betingelserne for at få folkepension? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvorfor skal jeg betale noget af min boligstøtte tilbage?

Grunden til at man kan komme i en situation, hvor man skal betale noget af sin boligstøtte tilbage, er hvis man har fået en indkomst, som er højere end sidste år. Hvis man i det forrige år f.eks har haft en årlig indkomst, hvor man har tjent mindre end i år, er boligsikringen ikke altid på det samme beløb.

Tilbagebetaling af boligstøtten kan ske, hvis du har fået mere i SU, pension eller løn.

Det kan også ske, hvis du har skiftet arbejde, og har fået feriepenge, hvis du har fået renteindtægt, aktieudbytte og kursgevinst eller hvis du har haft overskud fra din egen virksomhed.

Som du kan se, er der mange forskellige ting, der kan gå ind og påvirke hvor meget du får i boligsikring, men så snart du kommer op, hvor din indkomst går ind og påvirker din boligsikring, vil du modtage et brev fra Udbetaling Danmark. I brevet vil der stå præcist, hvad du skal gøre, når du skal betale nogle af dine boligsikringspenge tilbage til Udbetaling Danmark.

Hvordan tilbagebetaler jeg for meget udbetalt boligsikring?

Hvis du har fået udbetalt for meget i boligsikring i forhold til det, som du er berettiget til, så kan du betale beløbet tilbage ved at følge den guide, der står i det blev, som du vil modtage fra Udbetaling Danmark, hvis din indtægt ændres. Brevet kommer automatisk med posen, hvis din indkomst ændres, således at din boligsikring også ændres.

Hvordan kan jeg undgå at komme til at tilbagebetale min boligsikring?

Hvis du på forhånd ved, at du kommer til at tjene enten mere eller mindre i det kommende år, så kan du tage kontakt til Udbetaling Danmark og give dem besked. Så vil de gå ind og regulere hvor meget du får udbetalt i boligsikring, og sørge for, at du får det rigtig beløb udbetalt i boligsikring. På den måde undgår du at komme til at betale noget af din boligsikring tilbage.

Klik her for at læse mere om tilbagebetaling af boligstøtte.

Indlægget Boligsikring – tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvis du er fyldt 30 år, kan du få et beløb på 17351 kr.

Er du under 30, og forsørger et barn, kan du få det samme beløb, 17351 kr.

Hvis du er fyldt 25 år, og har forsørgerpligt overfor ikke hjemmeboende børn, er beløb dog en smule mindre. Her får du 13952 kr.

Er du fyldt 25 år, og uden forsørgerpligt over for nogle børn, kan du få 10.500 kr i revalidering. Hvis du er under 25 år, og ikke bor hjemme hos nogle af dine forældre, kan du få 6767 kr om måneden i revalidering.

Hvis du er under 25 år, og bor hjemme hos en eller begge dine forældre, kan du få 3265 kr om måneden.

Hvis du er under 25 år, og har en psykisk sygdom og forsørgerpligt overfor et barn, som ikke er hjemmeboende, kan du få 13952 kr om måneden.

Hvis du er under 25 år, psykisk syg og ikke bor hos en eller begge forældre, får du et beløb på 10.500 kr om måndeden.

Som du kan se, findes der mange forskellige satser for revalidering, og det afhængig 100% af den situation, du er i.

Alle ovenstående beløb er skattepligtige.

Så som du nok kan se på ovenstående tal, er det meget forskelligt, hvor meget man har mulighed for at få i revalideringsydelse, og det er afhængig af hvordan den enkeltes situation ser ud i forhold til alder, bopæl samt en række andre faktorer, som gør sig gældende.

Hvis du godt kunne tænke dig at læse mere omkring hvad du kan få i revalidering, eller vil du bare gerne vide mere omkring revalidering generelt, så kan du tage et kig på sundhed.dk, som er en hjemmeside, hvor du har mulighed for at læse stort set alt, hvad der er værd at vide omkring den sociale ydelse revalidering.

Indlægget Revalidering – hvor stort et beløb kan du få? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvordan kan jeg ansøge om at modtage barselsdagpenge?

Når du skal ansøge om at modtage barselsdagpengene, skal du have et ansøgningsskema fra kommunen. Denne ansøgning skal godkendes af kommunen, før at du kan få dine barselsdagpenge.

Betingelser for barselsdagpenge

Der stilles en række krav til dig, før at du kan modtage barselsdagpenge. For at du har ret til at modtage barselsdagpenge, skal du have været tilknyttet arbejdsmarkedet i minimum 13 uger før dit barselsfravær, og så skal du i de 13 uger have været beskæftiget i minimum 120 timer i alt. Du kan også have været ledig men med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og stadig modtage barselsdagpenge.

Der gælder lidt andre regler for selvstændige. Når man som selvstændig ønsker at modtage barselsdagpenge, skal man have arbejdet i minimum 6 måneder som selvstændig, og i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige arbejdstid, som gør sig gældende.

Hvor meget kan jeg modtage i barselsdagpenge?

Hvor meget man får i barelsdagpenge afhænger meget af hvor høj løn man har, og så afhænger det også af det timetal, man har. Man har maksimalt mulighed for at modtage 4005 kr om ugen i barselsdagpenge. Dette max-beløb ændrer sig ikke, blot fordi en forældre eventuelt har mere end 1 arbejde.

Hvem udbetaler mine barselsdagpenge?

Det er kommunen, som udbetaler dine barselsdagpenge. Dette gør de dog først, når din ansøgning om at modtage ydelsen er blevet godkendt.

Hvor har jeg mulighed for at læse mere omkring barselsdagpenge?

Hvis du skulle have flere spørgsmål, som du godt kunne tænke dig at få besvaret, så finder der en side, hvor der står rigtig meget brugbar og relevant information omkring barselsdagpenge på.

Siden hvor du kan finde et hav af gode og relevante informationer omkring barselsdagpengene på hedder raadtilpenge.dk. Hvis du går ind på siden og tager et kig, så vil du kunne finde svar på stort set alle spørgmål du måtte have, som er relateret til barselsdagpenge.

Indlægget Hvordan får man barselsdagpenge? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Den 13. maj i år 2011, blev der lavet en “aftale om senere tilbagetrækning”. Dette har betydet, at der er sket væsentlige ændringer i forhold til de nuværende efterlønsregler. Dette har blandt andet haft en betydning for hvornår man kan gå på efterløn, hvor længe man skal betale til sin efterlønsordning samt hvordan reglerne for modregning af pension i efterlønnen ser ud.

Alle disse ting er noget, som er blevet påvirket efter den 13. maj 2011.

Du kan gå på efterløn hvis:

Hvis du har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne Schweiz eller et landet EØS-land.

Hvis du har indbetalt et efterlønsbidrag i mellem 25 og 30 år, hvor du har været medlem af en a-kasse.

Hvis du fortsat nu er medlem af en a-kasse i efterlønsperioden, men du ikke betaler efterlønsbidrag.

Hvis du kan opfylde de gældende betingelser for at få ret til a-dagpenge ved ledighed.

Hvis du har fået indberettet værdien af din pensionsformue, når du har opnået efterlønsalderen.

Hvis du er rask, og står til rådighed for det danske arbejdsmarked den dag, hvor du modtager dit efterlønsbevis.

Hvis du er selvstændig, og gerne vil gå på efterløn

Hvis man er selvstændig, men gerne vil gå på efterløn, da man ikke ønsker at drive virksomheden videre i sin efterlønsperiode, skal man kunne dokumentere overfor sin a-kasse, at man ikke længere driver virksomheden. Det kan gøres ved udtrædelse af virksomheden, nedlukning eller ved overdragelse eller et salg.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Hvornår du kan gå på efterløn er i høj grad afhængig af hvor gammel du er. Jo senere du er født, jo senere har du ret til at gå på efterløn. Dette skyldes blandt andet også, at man har valgt at hæve alderen for folkpension fra 65 til 67 år, hvilket også har haft betydning for de personer, som de senere år har valgt at gå på efterløn.

Hvis du er født før den 31. december 1953, kan du gå på efterløn når du er 60 år.

Hvis du er født den 1. januar 1954 – den 30. juni 1954, kan du gå på efterløn når du er 60 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1954 – 31. december 1954, kan du gå på efterløn, når du er 61 år.

Hvis du er født 1. Januar 1955 – 30. juni 1955, kan du gå på efterløn når du er 61 1/2 år.

Hvis du er født 1. juli 1955 – 31. december 1955, kan du gå på efterløn når du er 62 år.

Hvis du er født 1. Januar 1956 – 30. Juni 1956, kan du gå på efterløn, når du er 62 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1956 – 31. December 1958, kan du gå på efterløn, når du er 63 år.

Hvis du er født 1. Januar 1959 – 30. juni 1959, kan du gå på efterløn, når du er 63 1/2 år.

Hvis du er født 1. Juli 1959 – 30. Juli 1964, kan du gå på efterløn, når du er 64 år.

Hvis du er født 1. Juli 1964 eller senere, kan du gå på efterløn, når du er fyldt 64 år.

Hvis du godt kunne tænke dig at få mere information omkring efterlønnen generelt, heriblandt hvor meget du kan få mv., så har du mulighed for at læse mere omkring den sociale ydelse, hvis du går ind på CA.dk. Hvis du går derind og kigger, vil du kunne finde meget mere uddybende information omkring hvor meget du kan få i efterløn, og du kan også finde information omkring hvilke krav der stilles, for at du kan gå på efterløn.

Indlægget Hvornår kan man gå på efterløn? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.