Hvis du vælger at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension, så skal du dog være opmærksom på at give besked om dette, da det kan påvirke det månedlige beløb som du modtager i folkepension.

Dette er relevant, hvis du har indkomst ved såkaldt personligt arbejde. Ved personligt arbejde forstås, at du er lønmodtager eller er aktiv i egen virksomhed, der altså vil kunne påvirke dit grundbeløb, pensionstillæg og andre ydelser som varmetillæg, tillæg til medicin, tandbehandling og lignende.

Foruden at give Udbetaling Danmark besked om din ændrede økonomiske situation, så er det naturligvis også nødvendigt at rette din forskudsopgørelse hos SKAT, hvis du påbegynder personligt arbejde ved siden af folkepensionen. I denne forbindelse kan du glæde dig over, at folkepensionister har et bundfradrag på 60.000 kroner årligt, hvilket altså vil sige, at de første 60.000 kroner som du tjener ved personligt arbejde ikke vil påvirke dit pensionstillæg.

Bør du udskyde din folkepension?

Folkepensionen består netop som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet kan umiddelbart være ens for alle folkepensionister, hvor pensionstillægget kan variere betydeligt mere for eksempelvis enlige og samlevende.

Grundbeløbet kan dog ændres, hvis du er aktiv i driften af din egen virksomhed og herigennem har en indkomst ved personligt arbejde. Indkomstgrænsen ved personligt arbejde sættes årligt, hvor dit grundbeløb blive sat ned, hvis du eksempelvis tjener over 305.700 kroner i 2015 via driften af egen virksomhed.

Har du en indkomst på over 531.600 kroner om året ved personligt arbejde, så kan du simpelthen ikke modtage grundbeløbet, og det kan i sådan et tilfælde være fordelagtigt at udskyde folkepensionen. Det er dog værd at bemærke endnu en gang, at grænsen varierer fra år til år, og du bør derfor holde dig opdateret hos Udbetaling Danmark, hvis du er aktiv i driften af egen virksomhed.

Ønsker du at udskyde din folkepension, så skal du blot give Udbetaling Danmark besked herom, når du udfylder folkepensionsansøgningen. Hvis du vælger denne løsning, så kan du glæde dig over, at du kan optjene hvad der kaldes en venteprocent til din folkepension.

Venteprocenten bliver omregnet til et tillæg, som du vil modtage sammen med din folkepension, når du vælger at modtage denne, og du vil altså kunne modtage et højere månedligt beløb i sidste ende. Der er dog et krav om, at du skal have minimum 750 timers arbejde på et år for at kunne optjene denne venteprocent.

Det kan umiddelbart være svært at gennemskue, hvilken løsning der bedst kan betale sig for dig, men der er ingen grund til at fortvivle. Du kan kontakte Udbetaling Danmark, der vil rådgive dig og hjælpe med at finde den løsning, der passer dig, dit arbejde og folkepension bedst muligt. Der er altså rig mulighed for at arbejde efter de 65 år er rundet.

Indlægget Regler for folkepension og arbejde blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Først og fremmest skal du være fyldt 65 år, dog er der visse undtagelser, hvor nogle skal være fyldt 67 år, hvilket afgøres af hvornår du er født. Herudover skal du naturligvis være dansk statsborger med en fast bopæl i Danmark, og endvidere skal du have haft bopæl i Danmark i minimum tre år siden du fyldte 15 år og frem til pensionsalderen.

Hvis du ikke opfylder alle tre punkter, så er der dog ingen grund til at fortvivle, da der kan gælde særlige regler, hvis du er bosat i udlandet, er EU-statsborger eller hvis du er flytning. I så fald kan du med fordel læse nærmere om betingelserne online eller kontakte Udbetaling Danmark for at få nærmere besked.

Størrelse af den udbetalte folkepension

Hvis du er godkendt til at modtage den danske folkepension, så er et helt andet spørgsmål, hvor meget du reelt vil modtage.

Dette beløb er nemlig langt fra ens for alle folkepensionister, og her er det yderst afgørende om du er enlig eller gift/samlevende, hvor stor en formue du har samt hvor længe du har boet i Danmark.

Når din folkepension skal udregnes, så er der både tale om et grundbeløb og et pensionstillæg, der tilsammen udgør beløbet som du får udbetalt sidste bankdag i hver måned.

Grundbeløbet er ens for både enlige og samlevende, men pensionstillægget er betydeligt højere for de enlige.

Grundbeløbet i folkepensionen vil kun blive nedsat, hvis du også har en indtægt fra hvad der kaldes personligt arbejde, hvilket kan være lønindtægt, indtægt fra egen virksomhed, honorarer og lignende. Her er dog et skattefradrag på 60.000 kroner som folkepensionister kan nyde godt af. Hvis du skal modtage det maksimale grundbeløb, så er det et krav, at du har haft bopæl i Danmark i 40 år siden du fyldte 15 år, og endvidere ikke har optjent sociale pensionsrettigheder i andre lande end Danmark inden for samme periode.

Men selv hvis du ikke har boet i Danmark i de ellers nødvendige 40 år, så kan du formodentlig godt modtage folkepension alligevel. Her vil blot være tale om brøkpension, hvor du vil få en brøkdel af det fulde beløb, der udregnes ud fra, hvor mange år du har boet i Danmark.

Pensionstillægget kan blive påvirket af alle typer af indtægter, hvilket også indebærer erstatninger, underholdsbidrag, positiv kapitalindkomst og anden indkomst ud over folkepensionen, der er skattepligtig.

Din personlige tillægsprocent, der er afgørende for hvor meget du kan få udbetalt som tillæg til eksempelvis medicin eller varme, beregnes ud fra din og din eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. For at få udregnet din tillægsprocent er det nødvendigt at give Udbetaling Danmark diverse informationer om indkomst og formue.

Det er også vigtigt at være opmærksom på at give besked, hvis den økonomiske situation ændrer sig, så tillægsprocenten kan blive reguleret herefter og du modtager det rette beløb i folkepension.

Indlægget Dato for udbetaling af folkepension blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Når du fylder 65 år, for nogles tilfælde op til 67 år, har du muligheden for at søge om folkepension, hvilket du vil få brev om fra Udbetaling Danmark.

Der er dog visse betingelser, der skal opfyldes for at du kan modtage folkepension. Først og fremmest skal du være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark, men endvidere er det også et krav, at du skal have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år.

Hertil er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at det i særlige tilfælde ikke er nødvendigt at opfylde alle tre krav, hvor andre regler gør sig gældende.

Dette kan eksempelvis omhandle dig, hvis du er bosiddende i udlandet, er EU-statsborger eller hvis du er flygtning.

Men generelt set er de tre betingelser tommelfingerreglen for modtagelse af folkepension i Danmark, hvor det dog er meget forskelligt hvor stort et beløb, der månedligt modtages. Dette kommer an på din helt unikke situation, hvor flere faktorer spiller ind.

Hvor meget modtager man i folkepension?

Her er både tale om et grundbeløb samt et pensionstillæg, hvis størrelse bland andet afgøres af om du er enlig eller gift/samlevende.

For at kunne modtage det absolut maksimale beløb, så stilles der krav til, at du har boet i Danmark i minimum 40 år fra du fyldte 15 år, og at du endvidere ikke har optjent sociale pensionsrettigheder i udlandet.

Men selv hvis du ikke har boet i Danmark i disse 40 år, så kan du med al sandsynlighed godt modtage folkepension alligevel, men her er bare ikke tale om det fulde beløb. Tværtimod vil du så kunne modtage, hvad der kaldes for brøkpension, hvilket vil sige, at du modtager en brøkdel af det fulde beløb. Hvor stor en del afgøres af din situation, og hvor længe du har boet i Danmark.

Noget andet der ligeledes kan være afgørende for din folkepension, er eventuelt arbejde. Det er faktisk tilladt at arbejde samtidig med at der modtages folkepension, men dog ikke uden visse konsekvenser. Som lønmodtager eller hvis du er aktiv i driften af egen virksomhed, så kan indkomsten påvirke både grundbeløbet samt pensionstillægget, hvilket du naturligvis bør være opmærksom på.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, og du kan dermed glæde dig over et årligt bundfradrag på 60.000 kroner, hvilket vil sige at de første 60.000 kroner du tjener ikke vil påvirke dit pensionstillæg. Hvis du fortsat har spørgsmål eller blot vil have uddybet nogle informationer om dine muligheder for folkepension, så kan du læse meget mere online eller ringe til kundeservice, der kan hjælpe dig.

Ellers skal du blot læne dig tilbage og vente på brevet fra Udbetaling Danmark, der lander i din postkasse cirka to måneder før du når pensionsalderen, hvor du kan finde nærmere information om, hvorledes du søger om folkepension.

Indlægget Hvem kan få folkepension? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Det er ikke alle, der vælger at modtage folkepension med det samme, de har ret til dette. Der er nogen, som ganske enkelt vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet på trods af, at de har ret til at trække sig tilbage og få deres folkepension. Disse mennesker har mulighed for at opspare en del af deres folkepension, således at de får et tillæg til folkepensionen, hvis de på et senere tidspunkt vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Af den årsag, er det ikke alle pensionister, som får denne samme sats.

Dog findes der naturligvis en grundsats, som alle folkepensionister har ret til at modtage, og grundsatsen er ens for alle.

Hvor meget kan jeg forvente at modtage i folkepension?

Der er et grundbeløb for folkepensionen, som ligger på 69.648 kr. Derudover man også mulighed for at få mere end det nævnte beløb. Man kan nemlig modtage pensionstillæg, hvis man er gift eller har en samlevende. Hvis man har det har man mulighed for at få et tillæg på 34.968 kr om året.

Er man enlig, så kan man få et betydeligt højere beløb i pensionstillæg. Hvis du er enlig pensionst, så har du nemlig ret til at modtage 72.336 kr om året, som du kan lægge oveni grundsatsen for folkepension, som er på 69.648 kr.

Hvor kan jeg finde mere information omkring satserne på folkepension?

Hvis du er på jagt efter flere informationer omkring folkepensionen, så kan du finde et hav af super gode og relevante informationer, ved at lave en søgning på nettet. Der findes flere forskellige sider, som har en række gode og relevante artikler og indlæg omhandlende emnet. Borger.dk er desuden også en side, som indeholder en lang række super god og relevant viden omkring satserne for folkepension i Danmark. Siden indeholder i øvrigt også information om en række andre ydelser, som man har mulighed for at få, når man er pensionist i Danmark, så tag et kig og se, om du ikke kan blive klogere på emnet ved at læse information derinde.

Indlægget Folkepension – beregning af satser blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvilke krav stilles der, for at man kan få folkepension?

Der stilles en række bestemt krav til dig, før at du kan få udbetalt din folkepension. Først og fremmest, så er det et must, at du er minimum 67 år gammel, før at du har ret til at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve af din folkepension.

Betingelser for folkepension hvis man er udlænding

Hvis  man er udlænding, er der en række betingelser, som gør sig gældende, for at man har mulighed for at få folkepension. Der stilles blandt andet krav til, hvor lang tid man som udlænding har været i landet. Som udlænding skal du have været bosiddende i Danmark i minimum 10 år, fra du er fyldt 15 år og til det tidspunkt, hvor man ønsker at modtage folkepension. Heraf skal minimum 5 år af denne periode være umiddelbart før man vælger at træde tilbage på arbejdsmarkedet og modtage folkepension.

Derudover er der også et krav til udlændinge om, at de skal have dansk statsborgerskab. Dette kaldes desuden også for indfødsret.

Disse krav skal man leve op til som udlænding, hvis man ønsker at modtage folkepension. Hvis man kan det, har man mulighed for at modtage folkepension på lige fod med alle andre.

Hvordan søger jeg om at modtage folkepension?

Hvis kan opfylde ovenstående betingelser, og derfor godt kunne tænke dig at modtage din folkpension, så skal du ansøge om at få den. Dette skal gøres elektronik.

Klik her for at finde ansøgningsskemaet til at modtage folkepension.

Hvor kan jeg finde mere information om kravene for at få folkepension?

Hvis du godt kunne tænke dig at finde mere information omkring kravene for at modtage folkepension, så kan du finde flere informationer omkring emnet ved at gå ind på denne hjemmeside.

Indlægget Hvad er betingelserne for at få folkepension? blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Hvis du er pensionist i Danmark, så har du som folke- eller førtidspensionist ret til at rejse med DSB billigt.

Krav for at rejse billigt med offentlig transport som pensionist

For at du kan komme til at rejse billigt med DSB, så kræver det, at du har et specielt legitimationskort Dette kort bliver udstedt af DSB.

Når du rejser med bus og tog, så skal du kunne dokumentere, at du er berettiget til at rejse billigt, fordi du er folkepensionist eller førtidspensionist. Hvis du er fyldt 65 år, kan du rejse billigt med tog og bus ved at fremvise sygesikringsbevis eller lignende, som kan dokumentere din alder.

Er du derimod under 65 og førtidspensionist, skal du have dine originale pensionsmeddelelse med fra kommunen, hvorpå der skal fremgå navn samt at man er førtidspensionist. Der stilles et krav, der hedder, at pensionsmeddelelsen maksimalt må være 1 år gammel.

Disse er ikke berettigede til at modtage pensionskort

Hvis man er under 65 år og modtager invaliditetsydelse, fleksydelse, efterløn, delpension, pension fra en tidligere arbejdsgiver eller lignende, har man ikke mulighed for at modtage pensionskortet, der gør, at man kan rejse billigt med offentlige transportmidler.

Når man er folke- eller førtidspensionist, kan man desuden også af trafikselskaberne få udstedt særlige kort, som yder rabat til pensionister. Den rabat man får på disse kort variere meget fra sted til sted.

Hvis du er pensionist, og godt kunne tænke dig at vide mere omkring hvor meget du har mulighed for at spare på dine rejser med offentlig transport, så er der god mulighed for at læse meget mere omkring emnet. Det kan du gøre ved at gå ind på DSB’s hjemmeside. Der kan du nemlig læse meget mere omkring hvordan du kan spare penge på dine udgifter til offentlig transport.

Indlægget Pensionist – sådan kan du rejse billigt med offentlig transport blev først udgivet på Socialeydelser.dk.

Folkpension er en social ydelse, som man kun har mulighed for at modtage indtil den dag man dør. Hvis der er blevet udbetalt pension for tiden efter dødsfaldet har fundet sted, kan det pension, der er udbetalt for meget kræves tilbagebetalt fra dødsboet.

Udbetaling af folkpension, hvis en samlever eller ægtefælle dør

Hvis man kommer i den situation, at ens ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har man mulighed for at modtage efterlevelsespension. For at man har ret til at modtage efterlevelsespension, er det et krav, at den efterlevende part har haft fælles bopæl med den afdøde part, på det tidspunkt hvor vedkommende dør.

I en periode på 3 måneder, bliver den afdøde persons pension udbetalt. Denne ydelse svarer til det beløb, som ægtefællen og den afdøde fik tilsammen før dødsfaldet. Det er denne ydelse, der bliver kaldt for efterlevelsespension.

Denne ydelse kan kun udbetales, hvis både afdøde og den efterlevende modtager social pension, altså førtidspension eller folkpension. Hvis dette ikke er tilfældet, har man ikke mulighed for at modtage efterlevelsespension.

Efterlevelseshjælp

Udover efterlevelsespension, har man også mulighed for at få såkaldt efterlevelseshjælp. Dette har man mulighed for at få, hvis ens ægtefælle eller samlever afgør ved døden. Det beløb man får i efterlevelseshjælp er et engangsbeløb, som er skattepligtigt.

Hvor meget man kan få i efterlevelseshjælp afhænger meget af hvordan den efterladtes indtægt og formue har set ud, så det kan derfor variere meget fra person til person, hvor stort et beløb, man har mulighed for at få i efterlevelseshjælp.

Hvor finder jeg mere infomation omkring udbetaling af folkepensionen i forbindelse med dødsfald?

Hvis du ikke, efter at have læst ovenstående tekst, har fundet svar på dit spørgsmål omkring udbetaling af folkpension i forbindelse med et dødsfald, så kan du gå ind på Ældresagens hjemmeside og læse mere omkring emnet. Her vil du kunne finde svar på næsten alt, som vedrøre udbetalingen.

Indlægget Udbetaling af folkepension ved dødsfald blev først udgivet på Socialeydelser.dk.